HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

I disse dage stråler glansen fra grantræer rundt omkring i de danske hjem. Pyntede med hjerter, kræmmerhuse og lys bringer de glæde og julehygge med deres eviggrønne farve og duft fra skoven. De kan faktisk også bringe glæde på spisebordet og det har jeg forsøgt mig med i år.  Til årets julemiddag kom der gransirup på ris a la mande'n - og de 2 dele klæder hinanden vældig godt. Siruppen er let grønlig og har en let harpikssmag, der går godt til det søde køkken. Du skal bruge de spæde skud af gran - usprøjtede selvfølgelig - og de indsamles typisk sidst i maj. Jeg var lige i sidste øjeblik med at høste mine, men det gik! Du skal bruge: 3 dele granskud 2 dele vand 2 dele sukker økologisk citron efter smag (½ til 1 liter vædske) Brig vand, sukker og skud i kog. Lad simre i 15 min. Nu kan du enten tage det af varmen, hælde på glas med citron øverst og lade det trække - evt. helt her til jul. Men fisk citronen op efter et par dage. Eller du kan lade det trække et døgn,

Så kom vi på den anden side - dagene vil nu blive længere, lyset vende tilbage, stærkere og varmere dag for dag.  Ved denne tid plejer jeg at hjælpe tingene lidt på vej med den rituelle afbrænding af sommerbuketten . "Sommerbuketten" er typisk blevet indsamlet i ferien, når sommeren er på sit højeste. Den er traditionen tro lavet af lyng, revling og mosepil, og står stille og roligt og tørrer ind mens lyset svinder og dagene bliver kortere og kortere. Indtil vi når til vintersolhverv, hvor den knastørre buket futtes af med en voldsom sprutten! Men ikke i år . For i år druknede en god del af ferien i regn. Og det at lave en buket til minde om sommeren var ikke rigtigt dét der var brug for...det var lissom traumatisk nok i forvejen. Men nu mangler buketten. Så ingen futten af i år. I stedet er det med at nyde alle lysene rundt om i de små hjem og byens gader og stræder. Ikke mindst her i juletiden - glædelig jøl og snart glædelig jul!

Det er nu nogle uger siden vi så græskar overalt. Halloween. Efterår... Nu er vi videre - det er julen der står for døren. Og det er så også nu, jeg kan prøvesmage årets syltede græskar! Jeg elsker dem! Sur-søde, med tilpas "knas" og superflot farve. Naboen har igen været så generøs at sponsorere et af de hersens halloween-græskar. Jeg har prøvet at sylte "rigtige" gammeldags græskar, men jeg synes faktisk ikke de er lige så gode. Formentlig fordí kødet er tyndere - de bliver ikke så ensartede sprøde, men i stedet mere hårde i det. I år har jeg prøvet en ny opskrift - og nu hvor jeg har smagt på varen kan jeg sige: det er den bedste jeg har prøvet! Man starter med at lade stykker med græskar trække i et døgns tid (se lagen nedenfor). Det er klart en fordel hvis stykkerne har nogenlunde samme størrelse og facon. Opskriften er til 1 kg renset græskar. Et tip fra Fru Plum: Brug en sauterpande når du koger græskaret - det er meget nemmere at fiske stykkerne op når

Det er ikke kun gaver, der skal pakkes ind på denne tid af året. De planter der er henvist til en placering ude i kulden i deres potter skal også pakkes lidt ind. Ikke strengt nødvendigt, men jeg har en tro på at det hjælper på overlevelsesraten - og i hvert fald kan jeg se, at de bliver kick-startet lidt i foråret på denne måde. Først sættes en kant af gran - gerne nogle lange, buskede grene der kommer godt op i højden Så fyldes "skålen" med blade - helst bøgeblade, for de tørrer bare ud uden at give sig til at rådne med det samme. Det er jo ikke meningen, at det skal blive til en smattet kage omkring planten, men derimod skal bladene ligge løst - ligesom dunene i en lækker dyne! Så skal overfrakken på! Der draperes en fiberdug ud over hele herligeden, som dernæst snøres godt ind. Det sidste er vigtigt når man ved hvordan en storm og såmænd også bare den "almindelige" vestenvind kan flå alt fra hinanden. Så det gælder om, at der ikke er et lille hul ell

Vidste du, at et af de 10 mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark er et HAVEANLÆG? Det blev afgjort, da man formulerede den danske kulturkanon og placerede Mariebjerg Kirkegård på listen. Var forbi en søndag eftermiddag her i november med mit kamera. Anlægget er tegnet af en af Danmarks største landskabsarkitekter, G. N. Brandt og har inspireret til masser af andre kirkegårde rundt om i landet, ja såmænd også udenfor landets grænser. Det er ved første øjekast en kirkegård som så mange andre. Men dét, der adskiller den er, at den fra start af er anlagt med en overordnet struktur af alleér og stier, der danner ramme om en række meget forskellige haverum, hver med sine egne karakteristika. Nogle af de oprindelige alleer er nu nedlagt som adgangsveje og ligger i stedet tilbage som lidt mystiske grønne rum - uden egentlig funktion. Men måske smukkere og stærkere end før? Rammerne af alleer og hække blev anlagt fra start af i årene fra 1926-1936 og danner nu velvoksne v

Rundt omkring os har vi alle disse små stumper/lommer af rum, der binder alle de store by- og landskabsrum sammen: Rundkørsler, vejrabatter, de små semiprivate zoner omkring opgange, gågader osv osv. Der er jo masser af muligheder for at gøre disse rum "grønne", men ofte ender de i grå betonbelægning, asfalt eller i bedste fald græs - klippet græs! Den slags rum har jeg gjort mig nogle tanker om i mit indlæg, som du i øjeblikket kan læse på HAVEFOLKET! Du kan læse med HER

Lige nu sidder jeg og bliver helt nostalgisk når jeg kigger sommerens fotos igennem (de skal navngives og sorteres...på et tidspunkt). Et af sommerminderne var en bonus-oplevelse ved et besøg hos Marianne Folling, Tidens Stauder Design, Rønnede: Claus Pedersen fra Munkhus.com gav mini-kursus i dekorationer og kranse med udgangspunkt i havens overflod af sensommerblomstrende stauder og græsser. Claus' hovedbudskab denne dag var: brug hvad du har og leg med det! Man kan finde materialer alle steder; både i haven og i naturen - man skal bare have øje for det. Og så turde bruge det. For det er nok de færreste hjem, der lige har den helt rette plads til sådanne overdådige arrangementer, som han endte op med her. Men mindre kan jo gøre det. Claus viste så også hvordan det samme arrangement  både kunne fungere i vase/urne OG som borddekoration (her vil de fleste kunne være med, for der er da jævnligt fester og begivenheder hvor sådan en r..fuld blomster på bordet vil være passend

Må sende en tak til Claus Dalby, for uden hans beskrivelser og videoer om såning af Klokkeranke var det nok (heller) ikke blevet til noget i år. Forud lå adskillige mislykkede forsøg og adskillige tabte kroner, flere år i træk. Vi taler om Klokkeranke 'Alba', Cobaea scandens . Første gang jeg så den var vist på et havebesøg hos Tante Grøn. Hun havde dem lystigt kravlende op ad et par jernstativer i nogle store kar. Smukke var de (som så meget andet hos Tanten). "Sådan nogle vil jeg også have", tænkte jeg. Og så var banen kridtet op til et par år med bitterhed og tænders gnissel. Skidtet ville ikke spire! Det viste sig at udfordringen var endnu større end jeg troede , fordi jeg valgte den hvide sort  (jeg fandt nemlig siden ud af, at den skulle være en anelse sværrere at få til at spire end den blå/lilla type... Ja, dum og naiv kan man være!). Efter et par mislykkede forsøg begyndte jeg at læse på lektien og rent faktisk høre efter hvad Dalby-manden sagde

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot. Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop. Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament

Jordbær er noget af det bedste! Der er intet der kan vække minder om sommer som dem. Men alt har jo en ende - også sommeren. Det betyder også, at de sidste bær har svært ved at modnes rigtigt. Men så kan man jo bruge dem grønne i stedet! De smager ikke meget af sommer...men kan bruges lidt a la syltede agurker. Man kan nippe dem, men jeg lader blot blomsten sidde - det ser bedre ud synes jeg, og har ingen betydning for smagen. Skyl dem grundigt og læg dem i Atamon-skyllede glas sammen med buketter af skærmdild og hæld den varme lage over - luk straks glasset. Lad trække i en lille uges tid inden de er klar til prøvesmagning. Grønne jordbær Dildskærme Lage: 1 del eddike (jeg bruger ½ lagereddike, ½ hvidvinseddike) 1 del vand 1 del sukker Efter smag: sennepskorn hel sort peber laurbærblade (fjernes inden lages hældes på glasset)

Som lovet genbesøger vi nu Fredensborg Slotshave. Denne gang går jeg køkkenvejen og viser lidt fra mit besøg i juli måned i potageren - køkkenhaven. Det føles som et særligt privilegie at blive lukket gennem lågen ind til de sirligt holdte bede. Bede, med det ydmyge formål, at levere den grønne del af kosten til den kongelige familie...eller i hvert fald noget af kosten. Og ikke nok med det - der hentes også blomster og grønt til at fylde vaser og lignede på bordene på slottene...eller i hvert fald nogle af blomsterne. Bedene er store, så man kan godt fornemme at haven ikke kun er til pynt - der skal produceres noget her! Hver bed er kvadratisk i form og er ikke nødvendigvis kun dedikeret til én kultur. Den æstetiske effekt er vægtet højt mht. til farve, mønstre og strukturer. En muret væg adskiller potageren og parken. Opad denne vokser espalierede frugttrær - vist mest pærer? En låger åbner ud mod fra parken. Herfra går en akse gennem potageren ned til orangeriet. Det me