Peberrod - mislykket eksperiment
Det er jo ingen nyhed at haven i år har været under angreb af snegle og andet plantegnaskende kryb. Træls. Også træls for peberroden, som i år skulle vise om eksperimentet med løbende opgravning og fjernelse af siderødder skulle bære frugt. Eller rettere rod. Kan allerede nu afsløre at det skete ikke. Som det fremgår af billedet nedenfor blev bladene fuldstændigt ribbet af en eller flere grådige bløddyr. Det grønne er nogle gulerodstoppe, som jeg satte ned for at holde på fugten i jorden - og selvfølgelig skåne mig for det triste syn. Dem rørte krapylene selvfølgelig ikke. Overhovedet! Nederste billede viser årets høst - rødder er omtrent som da de blev sat sidste efterår. Men dog i live, hvilket er et mindre mirakel og vidner om peberrodens overlevelseskraft og hvorfor den er frygtet af nogle haveejere. Nu KUNNE det jo være min hårdhændede behandling, der også har været medvirkende til det sørgelige resultat. Det vil jeg ikke afvise. Og vil formentlig lade roden vær...