Opslag

Viser opslag fra oktober, 2016

Et lille efterårsprojekt

Billede
Egentlig var det slet ikke dette projekt, der stod først for. Men tingene faldt sådan, at det rykkede frem i prioriteringen. Bla. at det er ret trættende at se på en stor sanddynge i haven. Så nu skulle der gøres kål på den, så mine nye bede kunne få sig lidt pænere omgivelser. Projektet har gået ud på at få omlagt belægningen ud for det gamle æbletræ og få afslutningen strammet op med en fast kant. Desuden skulle passagen ud til naboens mark have en anden løsning - det var efterhånden med livet som indsats, at man klemte sig igennem her. Den nye kant er sat, så den danner et forhøjet plateau for enden af det lange bed og frem til trinnet op til marken udenfor. Normalt bemærker man det ikke så meget, men haven er faktisk forsænket ca. 30-40 cm i forhold til marken. Det er fint i forhold til læ og gør faktisk også at vi ser "mere" af marken. Et FØR billede, inden det hele gik løs. Æbletræets rødder, mus og mulvarpe har efterånden fået undermineret belægningen.

Fotokursus med Signe i Birkegårdens Haver

Billede
Når man haveblogger og i øvrigt er på Instagram og Facebook, så tager man næsten automatisk mange fotos. MANGE fotos. Især af blomster og vækster i det hele taget. Tit med et rimeligt resultat, men ofte med følelsen af at det ikke HELT blev som man forestillede sig da man tog billedet. Det mangler noget. Så er det godt, at man kan komme på kursus. Fotokursus. Signe Goldmann, som du måske kender fra bloggen  Haven i bjergene , afholdt kurset og havde fået lov at lægge det i de smukke rammer hos  Birkegårdens Haver . Signe har fotografiet som sin levevej, og er særlig dygtig til det med at fotografere blomster og haver. Så da jeg så hun slog kurset op var jeg sikker på, at dét skulle jeg forsøge om jeg kunne få lejlighed til at deltage i - og det lykkedes! Nu bliver man jo ikke ekspert i løbet et par timer. Langfra. Men man kan rykke ganske betragteligt. En stor del af din succes afhænger også af dit kamera. Både hvad det kan (og især IKKE kan) og hvor godt du kender det. Med h