Kig bag Schackenborgs mure
I de sidste mange år har der været opført et egnsspil i Tønder Kommune, hvor lokale kræfter opfører et spil med udgangspunkt i egnens historie. Handlingen har relation til stedet hvor stykket opføres - og i år lagde Schackenborg bygninger til som kulisse. Jeg benyttede lejligheden til lige at skridte omgivelserne af... det er jo ikke hver dag man kommer på denne side af lågen! Den del af haven - eller skulle man sige parken?- der var tilgængelig, var den østlige del, der er bygget op omkring en akse der udgår fra slottets smukke, barokke indgangsparti til en gitterlåge, der afslutter anlægget mod øst. Aksen markeres af meterhøje klippede, cylinderformede taks og en bort på hver side med stauder og roser. "Indbyggede" fakler slår takten an langs bedene. Langs den ene side ses et rektangulært bassin, men ellers er anlægget helt enkelt og uden særlige elementer. En undtagelse herfra er et fint drivhus, der læner sig op af den lange bygning, der flankerer aksen mod no...