HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

I de sidste uger har haven måttet klare sig selv. Det plejer at gå nogenlunde (den er jo indrettet til det). Men lidt for godt vejr og lidt for lidt vand i lidt for lang tid var altså mere end flere af planterne kunne klare. Visne blade og gule stængler. Så bah-buh, bah-buh! Ud med vandkanden og vandslangen. Hårdest ramt er brombærbusken. Den var fuld af store flotte bær da jeg rejste fra den - og da jeg kom tilbage var den brun og vissen med nogle hårde knolde der hvor bærrene skulle være... Vil sætte den om i en større potte: Mere jord til at holde på fugtigheden, ikke så hård opvarmning af potten - og ikke mindst et meget større vandreservoir i bunden. Blåbærrene var lidt samme historie. Nogle bær kunne reddes, men de fleste får fuglene i år. Blev dog enig med mig selv om at tørrede blåbær da måtte kunne bruges til noget. Og svaret kom i en flaske: Snaps! De tørre bær får en chance til med et skvæt sprit...måske viser det sig at være det bedste der kunne ske for dem?

...inden det sorte, brune og grå tager over! Heldigvis er der nogle dage endnu, men for os der elsker de lyse dage er det dystre udsigter :-) Men så har man heldigvis sådan nogle små fætre som Zennia. Det er nogle jubeloptimister, som jeg såede lidt for sjov. Men nu lyser de vældigt op med deres kække farver (ikke så farve koordineret med resten af haven, men det ser jeg stort på lige nu). Andre bidrager også til festen: Violfrøstjernen Hewits Double er nu helt foldet ud og langt om længe er der kommet et par blomster på Hortensiaerne. Kæmpe Jernurten, Purpursolhatten og de Stolte Kavalerer giver også nogle ordentlige farvesplat i alt det grønne. ...så i virkeligheden er der vist masser at nyde endnu derude?