Snaps - høst fra Rømø
Fra venstre: lyng, revling og gul snerre. I sommerferien på Rømø har jeg høstet lidt forråd til de kommende vintermåneder. Det er urter til snaps: lyng, revling og gul snerre. Af revling er det kun bærrene vi bruger - det bliver til en næsten kirsebær agtig snaps over tid. Lyngen smager af varm sommerdag og den gule snerre er en god alsidig snaps der går til det meste. Lyng skal trække 10 - 12 dage, gul snerre i et døgn og revlingbærrene i mindst 3 måneder (gerne mere)... så det kan være et langsigtet projekt at få en snaps på bordet. Så er det godt man har været forudseende og har noget fra tidligere år.