Humlemagasinet - Hæk tema!
Her i sommer besøgte jeg Humlemagasinet på Fyn for at se deres have. Den viste sig nu at have dimensioner af en park - ganske imponerende, når man tænker på at det er etableret indenfor ganske få år. God inspiration for os, der stadig mangler at få råderum over en have, der kan rumme de fleste havedrømme: Man kan nå langt inden pensionen, så det kan nåes endnu! Denne have er struktureret af en række hække, der på fin vis danner rum. Og rum i rum. Som sådan er det næsten én stor opvisning i hvad man kan opnå med hække: Klippet i bløde, organiske former, stramt klippet som snorlige rammer om roser og andet godt; i klassiske, geometriske figurer som kegler og kugler; i cirkelslag og trimmet minutiøst som i Dronning Ingrids monogram. Og måske mest facinerende: klippet i form som arkitektoniske elementer: en hule eller levende pavillion; en port eller en bue. De fleste gængse planter er repræsenteret: bøg, taks, liguster, lavendel, buskbom. Sidstnævnte desværre hårdt ramt af ...