Opslag

Viser opslag fra marts 27, 2013

Påskesnaps 2013

Billede
Når nu vejret ikke er til havearbejde må man jo holde sig inden døre og få varmen der. Feks. er en snaps jo en god hjælp til det. Jeg eksperimenterer lidt med at blande snapse... en fortsættelse af de stolte traditioner fra Nordjylland hvor jeg kommer fra, hvor bjesk er en kunstart. Og et godt påskud for at få sig en dram! I år har jeg kreeret en påskesnaps, som er blevet umanerlig god - her følger opskriften, baseret på essenser: 2 dele citron/ingefær 4 dele enebær 1 del safran 6 dele Brøndum 2 tsk. sukker (max.)

Så er foråret skudt igang...

Billede
...med den officielle standerhejsning i blegt sollys over markene i Ballum. Temperaturen har lige sneget sig op over de 4+, og det er da oven i købet pænt i forhold til hvordan det har været de sidste uger og formentlig bliver ved med at være den næste tid. Flere af de små skud der havde vovet sig frem i staudebedet er blevet svedet af af frosten og må starte forfra. Så der skal efterhånden ske meget den næste måned hvis det tabte skal vindes tilbage.