Tid til armchair gardening...
... havedyrkning fra lænestolen er jo en fin disciplin på denne tid af året! Foran brændeovnen med en dampende kop te i nærheden, og med kataloger, den bærbare og ikke mindst BØGER, der med forførende billeder giver forhåbning om at der kommer liv i haven igen. Og næste år kunne man jo gøre sådan...og sådan... og dén plante dér vil da bare være helt rigtig på hjørnet... Så kører de små grå og ud af siderne i bøgerne vælter der pludselig uanede mængder af ideer og drømme om hvordan haven (både den man reelt har og den man får når man vinder i Lotto) skal se ud og udvikle sig. Til det brug har jeg sikret mig 1. runde titler som skal bære mig igennem den kommende mørke tid - i hvert fald frem til jul, hvor der jo KUNNE ligge en bog mere under træet til lille mig? Det er vist ikke svært at se temaet? Jeg er - som så mange andre i disse år - forført at den nye bevægelse blandt havearkitekter hen imod en "naturlig" have. Haver der mimer sammensætninger og udtryk man kunne fi...