Gå videre til hovedindholdet

Tid til armchair gardening...

... havedyrkning fra lænestolen er jo en fin disciplin på denne tid af året! Foran brændeovnen med en dampende kop te i nærheden, og med kataloger,  den bærbare og ikke mindst BØGER, der med forførende billeder giver forhåbning om at der kommer liv i haven igen. Og næste år kunne man jo gøre sådan...og sådan... og dén plante dér vil da bare være helt rigtig på hjørnet...

Så kører de små grå og ud af siderne i bøgerne vælter der pludselig uanede mængder af ideer og drømme om hvordan haven (både den man reelt har og den man får når man vinder i Lotto) skal se ud og udvikle sig.

Til det brug har jeg sikret mig 1. runde titler som skal bære mig igennem den kommende mørke tid - i hvert fald frem til jul, hvor der jo KUNNE ligge en bog mere under træet til lille mig?

Det er vist ikke svært at se temaet? Jeg er - som så mange andre i disse år - forført at den nye bevægelse blandt havearkitekter hen imod en "naturlig" have. Haver der mimer sammensætninger og udtryk man kunne finde i naturen...det er i hvert fald den illusion man vil give, for som i alle haver er det jo en iscenesættelse, der kræver menneskehånd og ånd.
Det blev til disser værker af nogle af pionererne:

Planting af Noel Kingsbury
Dream Plants for the Natural Garden af Piet Oudolf & Henk Gerritsen
Piet Oudolf af Piet Oudolf & Noel Kingsbury
The Barn Garden af Sue Stuart Smith & Tom Stuart Smith

God læselyst!

Kommentarer

  1. Tak. De tre første står i reolen og bliver hentet frem med mellemrum. Den sidste må jeg ind og Google - måske skal den også på min ønskeseddel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tom Stuart Smith er englands svar på Oudolf og denne bog handler om hans private have og hvordan den har udviklet sig fra hans forældres tid og til nu, hvor han og hans kone Sue har overtaget stedet. Spændende at se udviklingen over tid og samtidigt følge hans faglige udvikling!

      Slet
  2. Det har nu sin egen charme, det der "Armchair Gadening" her bliver det dyrket i diciplinerne "roser" og "resturering af gamle vinduer til drivhus"
    Haven skal da ikke ligges på hylden, bare fordi det er lidt koldt derude :-) og drømmene de er dejlige.
    Dine bøger kender jeg ikke, men de ser spændende ud.
    Havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Dejligt at kunne "nørde" lidt med forskellige emner, ikk? :-)
      Også havehilsner fra Henrik

      Slet
  3. Jeg har den danske udgave af Dream Plants for the natural garden, og det er absolut en favoritbog. Mit skoleengelsk er desværre en hæmsko for mig, når jeg læser i mine engelske havebøger. Der er nuancer, som jeg går glip af. Øv!

    God fornøjelse med læsningen. Det skulle kunne række til et par dage....

    SvarSlet
    Svar
    1. ..må tilstå at der også er noget der smutter for mig når jeg læser engelske bøger. Bla. fordi jeg er for doven til at hive ordbogen frem! Men lærer da nogle nye ord og plantenavne af og til, og det hjælper mig lidt når jeg surfer rundt på nettet.

      Tak! Tror desværre ikke at der er nok til at holde til jul...så må jeg på biblioreket!
      Go dag!

      Slet
  4. Jeg har for nylig købt "Planting" af Piet Oudolf og Noel Kingbury, som jeg finder meget inspirerende. De andre 3 bøger står også på min læseliste!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne,
      Glæder mig også til at tage hul på den (har selvfølgelig smugkigget! Og tror det er en af den slag bøger man også kommer til at anvende som "opslagsværk" fremover?)
      God efterårsdag!

      Slet
    2. Ja, det vil helt sikkert blive et nyttigt opslagsværk for mig, da der er meget fokus på bl. a. græsser i mine fire staudebede!

      Slet
  5. Hej Henrik.Spændende bøger du har gang i.Dejligt med lidt indetid ved brændeovnen og gode bøger.
    Skal til bogmesse i Bella C. næste weekend.......og der ryger helt sikkert gode havebøger med hjem.
    God weekend Jette (mit lille gods)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænk at du tør gå på bogmesse... men du kan måske kunsten at begrænse dig? :-)
      Weekenden blev til våd (meget!) så der blev læst flittigt herhjemme!
      Ha en god dag, Henrik

      Slet
  6. Der er helt klart til at par aftener og eftermiddage, med gennemlæsning, tilbageopslag. Genlæsning. Søgning på nettet efter planter, kan nævne Overdam planteskole med mere end 150 græsser. Stærkt vanedannende og måske bevidsthedsudvidende....i et plante univers. God læselyst. Den der The Barn garden har jeg også lidt kig på, høre gerne en boganmeldelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hyggeligt, ikke? :-)
      Skal lige kigge på den planteskole der...og vender tilbage med en lille anmeldelse af The Barn Garden (har læst den men "kom til" at kigge billeder, så den skal vist nærlæses igen!)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

DIY FOD TIL LYS FRA LIVINGBYHEART

Nu har jeg endelig fået leget med noget betonstøbning. Det er godt nok længe siden sidst - vi taler helt tilbage i studietiden. Men det er endt med et lille, overskueligt projekt: En fod til et lys! Nærmere bestemt til det fine lys fra LIVING BY HEART.

Og hvorfor så det? Jo, med til lyset fulgte et låg, lavet af en dåse ligesom selve lyset. Det er vældigt praktisk med sådan et, for lyset kan være svært at blæse ud når først der er kommet godt gang i det, og så kan låget kvæle flammen. Desuden er det en klar fordel, at det ikke bliver fuld af vand når det regner (jo, det gør det altså stadig engang imellem i Danmark...). Der kommer heller ikke insekter og andet snask ned i stearinen, når den er flydende.

Men sådan et lille låg af tyndt metal kan jo på ingen måde blive liggende her på vestkysten. Ikke uden at få en sten ovenpå som vægt, og det ser bare ikke smart ud. Det ved jeg så heller ikke om min løsning gør, men det ligger i hvert fald solidt på plads!

Nu står lyset i foden og det…

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…