Lidt kongelig har man da lov at være...
- på besøg i Gråsten Slots have. Alle kender vist trappen, hvor kongefamilien stiller op til fotografering, når de er på sommertur i det sønderjyske? Men selv uden den mindste chance for et glimt af personer med blåt bod i årene er slottet - eller rettere haven - et besøg værd. I dronning Ingrids tid var det her hun dyrkede sin passion for roser, ja blomster i det hele taget. Det er nu ikke roserne, der dominerer mest her i maj måned og jeg fornemmer da også, at man har prioriteret at lægge hovedvægten på stauder under den seneste renovering for at opnå et mindre vedligeholdelsestungt plantesortiment. Haven er primært en landskabelig have med de klassiske romantiske indslag: stierne, de blomstrende buske, søer, vandløb, "skov" og omhyggeligt placerede solitære træer. Alt sammen arrangeret som kulisser i et teater, hvor elementerne tilsammen danner scenerier, der både efterligner den omliggende natur, men som også inddrager den i anlæg...