Gå videre til hovedindholdet

Lidt kongelig har man da lov at være...

- på besøg i Gråsten Slots have.

Alle kender vist trappen, hvor kongefamilien stiller op til fotografering, når de er på sommertur i det sønderjyske? Men selv uden den mindste chance for et glimt af personer med blåt bod i årene er slottet - eller rettere haven - et besøg værd.



























I dronning Ingrids tid var det her hun dyrkede sin passion for roser, ja blomster i det hele taget. Det er nu ikke roserne, der dominerer mest her i maj måned og jeg fornemmer da også, at man har prioriteret at lægge hovedvægten på stauder under den seneste renovering for at opnå et mindre vedligeholdelsestungt plantesortiment.



Haven er primært en landskabelig have med de klassiske romantiske indslag: stierne, de blomstrende buske, søer, vandløb, "skov" og omhyggeligt placerede solitære træer. Alt sammen arrangeret som kulisser i et teater, hvor elementerne tilsammen danner scenerier, der både efterligner den omliggende natur, men som også inddrager den i anlægget: lange kig, der rækker langt ud over havens udstrækning og trækker blikket ud over søen, over marker og eng og langs skoven.



Men haven er bestemt også en blomsterhave, blandt andet med lange, brede rabatter med skønne blandinger af løgvækster, grønt bunddække, roser og så masser af stauder. Særligt det store bed ved spejlbassinet lover godt for blomsterfloret i den kommende sommer!



Bemærk også de fantastiske blåregn ved østfacaden - helt overdådige på denne årstid!



Slottet ejes af den danske stat, så selvom det er kongefamiliens "sommerhus", så er haven åben for offentligheden når de ikke selv er på slottet. Benyt dig af det!


Kommentarer

  1. Jeg bor tæt på og er der desværre slet ikke nok. Har dog været der et smut for nylig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes faktisk det er en rigtig hyggelig have, selvom størrelsen mere er i park-kategorien. Men er det ikke tit sådan at det der er i nærheden, er det vi besøger mindst? :-)

      Slet
  2. Har aldrig været der, men tænker bestemt at turen skal gå omkring på et tidspunkt. Haveturist i Danmark, en ny og berigende disciplin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nok at se på i hvert fald - selvom Danmark er et lille land!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…