Opslag

Viser opslag fra september 16, 2016

1,5 nyt bed

Billede
De 1,5 nye bede er nu etableret efter de sædvanlige mængder af blod, sved og tårer. Der er ikke meget, der går lige så enkelt som det er tænkt. Slet ikke når pladsen er trang; så ender man med at flytte på sten, jord og sand mange gange, fordi man lige må igennem nogle midlertidige placeringer ind imellem. Men der er jo kun 1 vej - fremad! Derfor er der nu nye bede i haven. YES! (Så mangler der bare nogle planter...) Designet  endte jo med, at jeg lavede 2 kopier af det firkantede bed jeg lavede forrige år. Det blev så kun til 1,5 bed, for det ene blev delvist transmogriffet til et spejlbassin (mere om det en anden dag). Proceduren var på denne måde prøvet før, så jeg kunne til dels bare trække på erfaringerne fra sidst. Vi tilstræber at bruge de materialer vi har, så udgangspunktet har igen været at bruge de sten vi piller op af terrassen til at sætte en kant om bedet. Med de dimensioner jeg har valgt går antallet næsten op...med lidt ekstra til lidt andre projekter...