Opslag

Viser opslag fra juni 24, 2012

Hornviol

Billede
Sidste år blev der sat 12-15 blålilla hornvioler i det store bed. Èn plante skød igen her i foråret. ÆV! Men så opdagede jeg bitte små hornviolplanter rundt omkring i haven. I bedene, men også imellem stenene på terrassen. Nu vil se om jeg kan få disse planter hele op og flytte dem til bedet. Måske der er en chance for at de kan overleve til næste år. Købe dem kan man åbenbart næsten ikke - har været på udkig hele foråret, men ikke set dem nogen steder.

Regnmåler

Billede
Med sådan en våd sommer er en regnmåler vist en god ting!

Staudesalvie

Billede
Staudesalvie (Salvia Nemorosa Blaukönigen) er en skøn og nøjsom plante, der netop nu står med masser af fine lillablå blomster. De står i de kommende måneder og tiltrækker masser af insekter.

Gavlbedet i juni

Billede
Stokroser, Lavendel, Akeleje, Allium og Fairy rose Så kommer der andre planter frem i gavlbedet. Stokroserne er godt på vej i højden og med hovederne klar. Akelejerne har fået en tur med saksen og frøstandende er spredt i bedet. De er nok ikke modne endnu, men der skal være en chance for fornyelse af bestanden! De er primært blevet klippet ned for at lade Lavendlerne få lov til at brede sig så meget som muligt. Allium står med fine frøstande nu - de får lov at være i fred lidt endnu. Fairy roserne har haft en dårlig start og ser ret sølle ud endnu. Men dog med knopper. Klematisen blomstrer også nu med store flotte blå blomster. Den er fra Lillis tid, mener det er en Clematis The President. Clematis The President