Gå videre til hovedindholdet

Æv - tørkeskader

I de sidste uger har haven måttet klare sig selv. Det plejer at gå nogenlunde (den er jo indrettet til det). Men lidt for godt vejr og lidt for lidt vand i lidt for lang tid var altså mere end flere af planterne kunne klare. Visne blade og gule stængler.

Så bah-buh, bah-buh! Ud med vandkanden og vandslangen.

Hårdest ramt er brombærbusken. Den var fuld af store flotte bær da jeg rejste fra den - og da jeg kom tilbage var den brun og vissen med nogle hårde knolde der hvor bærrene skulle være... Vil sætte den om i en større potte: Mere jord til at holde på fugtigheden, ikke så hård opvarmning af potten - og ikke mindst et meget større vandreservoir i bunden.

Blåbærrene var lidt samme historie. Nogle bær kunne reddes, men de fleste får fuglene i år. Blev dog enig med mig selv om at tørrede blåbær da måtte kunne bruges til noget. Og svaret kom i en flaske: Snaps! De tørre bær får en chance til med et skvæt sprit...måske viser det sig at være det bedste der kunne ske for dem?



Kommentarer

  1. Sådan er der desværre også nogle af vores blåbær, der ser ud.

    SvarSlet
  2. Ja vi fik næsten heller ingen blåbær i år, men sidste år var der rigtig mange.

    SvarSlet
  3. Rigtig træls. Jeg har i hvert fald lært at de skal have rigeligt vand når de er ved at vær e modne. og måske at man skal plukke dem så snart de er klar...ikke noget med at gå og vente for længe.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …