Gå videre til hovedindholdet

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke helt så elegant som forbillederne, men det er jo også svært at spille op til et bygningsværk som Fredensborg Slot og samtidigt undgå at blive en pastiche. Huset er tegnet af Søren D. Schmidt og bygget i 1995.
Det er ikke kun lidt "hyggetomater", der dyrkes her. Man producerer planter til udplantning i køkkenhaven og til prydhaven. Produktionen gør, at hoffet næsten er selvforsynende med grønsager, urter og blomster.
Væksthusene ligger på terrasser ned af skråningen mod syd. De mange rum med forskellig størrelse og soleksponering gør, at huset kan tilbyde forskelligt klima, passende til hver plantearts behov. Og som her er der også plads til at benytte huset til ophold.
Der hører vand til sådant et hus og fontænen og karret har fået en fin plads i rummet.
Den gule farve er behagelig for øjnene i et hus hvor lyset lukkes ind i så store mængder, og jeg synes faktisk også at væksterne - især de grønne - træder særligt smukt frem med denne baggrund i forhold til den hvide. Men da det er den nordvendte side kan jeg tænke mig, at farven også er valgt for at få så meget "sol-farve" og varme tilført det reflekterede lys.
Gulvets flisemønster i det ottekantede tårnrum er det samme som i Kuppelsalen på slottet. Det er den vi kender fra gallamiddagene (i TV forstås...jeg er endnu ikke blevet inviteret).
Væksthusenes gulv er forsynet med et smukt sildebensmønster i klinker.
Vandkunst af irret kobber.
Citrontræerne flyttes indendøre i deres kostbare Versailles-kasser om vinteren. Her midt på sommeren er der gang i mistbænkene.
Jo, der KAN vokse citroner i Danmark!
Et gardin kan filtrere lyset lidt. De store lysekroner må være smukke når mørket falder på.
Orangeriet set fra sydsiden og den forgyldte kugle som prikken over i'et.

Hvor: Fredensborg Slotshave, Fredensborg

Den offentlige del er åben for publikum hele året, mens Den Reserverede Have kun er åben juli måned. Her kan man også blive guidet rundt i køkkenhaven og Orangeriet.

Du kan læse mere om mit besøg i Fredensborg Slotshave her:
Om haven og parken.
Om potageren.

Kommentarer

  1. Hvor er det smukt! Jeg har nogle gange forsøgt at få et kig ind til orangeriet, når jeg har været i Fredensborg slotspark - desværre har jeg aldrig været der i juli. Men det ser bestemt ud til at være et besøg værd - synes det er skønt, at huset ikke kun bliver brugt til 'parade', men i høj grad også til produktion.

    SvarSlet
  2. Et orangeri der er en dronning og prins værdig, jeg kan egentlig godt lide den moderne stramme pen der er valgt til det nye orangeri, netop som du selv skriver, ellers ville det bare blive en pastiche. Her må man vist gerne være rigeligt jaloux.
    Henrik

    SvarSlet
  3. Der er skønt på Fredensborg, det er virkeligt en køretur værd. Jeg har været der nogle gange men kun i orangeriet en enkelt gang. Tak for nogle flotte fotos, det er præcis som jeg husker det.
    Hilsner fra Linda

    SvarSlet
  4. Tak for en interessant og smuk rundtur!

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…