Opslag

Viser opslag med etiketten drivhus

KØKKENHAVEN PÅ GRÅSTEN SLOT

Billede
Herregårde, slotte og store køkkenhaver hænger sammen. Det er store husholdninger, hvor haverne har fyldt tallerknerne op med frisk grønt og eksotiske frugter. Ikke kun for at mætte, men også for at brilliere over for andre: er der noget, der kan signalere storhed som en sjælden grønsag på bordet? Sådan har det også været på Gråsten Slot i mange år. Man har haft en køkkenhave og gartneri, men den har ikke været tilgængelig for offentligheden, som resten af slotshaven har været i mange år. Måske derfor er køkkenhaven så blevet lidt forsømt? Den kongelige familie er jo heller ikke mange uger på slottet, så behovet for meget selvforsyning er der ikke rigtigt. Men Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen kunne til gengæld se et behov for en turistattraktion og noget, der kunne booste den lokale stolthed. Dermed blev der sat skub i planerne for en renovering af køkkenhaven og at åbne den for offentligheden. Derfor kunne den "nye" køkkenhave åbne sidste år, midt i en corona-...

Paradehuset ved Gisselfeld

Billede
Det er koldt og stadig mørkt derude. Kunne det ikke være rart at glemme det for en stund og i stedet mindes en dejlig, varm sommerdag? Og for lige at skue ekstra op for temperaturen: genkalde et minde om et vidunderligt væksthus - Paradehuset ved Gisselfeld? Kom med! Besøget i Paradehuset var del af en pakke: et arrangement af Gardentour , der i sensommeren lavede nogle dagsarrangementer med ture til haver og planteskoler i det sydsjællandske. Min billet gav adgang til Paradehuset og efterfølgende et besøg hos Tidens Staude Design - (jeg har tidligere har lavet et indlæg om hvordan Munkhus holdt et lille foredrag/kursus om binding med havens materialer). Vejret var en af de typiske for den grå sommer i 2015 - behageligt nok, men ikke strålende sol...som så dog tittede frem af og til alligevel. På dagen fik vi en fornem modtagelse af Greg Kobett og blev lukket ind af den store gamle port, hvor Stig Lauritsen ventede ved væksthuset med fransk limonade og a...

Fredensborg Slots orangeri

Billede
Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot. Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop. Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydland...

Bernstorffsparken

Billede
Puha, det er hårdt at være væk fra haven i længere tid - men sådan må det være af og til, der er jo trods alt andet i livet... Har i stedet trøstet mig ved at se billeder fra mine ynglingshaver. Og her er en af dem - min "genbo" Bernstorffparken. Berømt og berygtet som hundelufteparadis (og ja, læg dig ikke på græsset uden at se dig GODT for!!!).  Det er en stor park, der spænder fra en "vild", skovagtig del til den mest pussenussede rosenhave ved Dronning Louises Tehus. Ved søen er der store gamle rhododendron og ved det der tidligere var Bernstorffs Slots køkkenhave er der nu flotte espalierede æbletrær, formet på forskellig vis. Det var her jeg fik inspirationen til æblehegnet i Ballum.  Flere af de gamle drivhuse er bevarede, bla. det smukke Paradehus, som nu udlejes til bryllupper og fancy receptioner. Kom og kig, løb en tur, luft din hund - men tag lige at ryd op efter den, ikk!?  Læs mere om Bernstorffsparken her.