Gå videre til hovedindholdet

Så er indpakningen startet.

Det er ikke kun gaver, der skal pakkes ind på denne tid af året. De planter der er henvist til en placering ude i kulden i deres potter skal også pakkes lidt ind. Ikke strengt nødvendigt, men jeg har en tro på at det hjælper på overlevelsesraten - og i hvert fald kan jeg se, at de bliver kick-startet lidt i foråret på denne måde.

Først sættes en kant af gran - gerne nogle lange, buskede grene der kommer godt op i højden

Så fyldes "skålen" med blade - helst bøgeblade, for de tørrer bare ud uden at give sig til at rådne med det samme. Det er jo ikke meningen, at det skal blive til en smattet kage omkring planten, men derimod skal bladene ligge løst - ligesom dunene i en lækker dyne!

Så skal overfrakken på! Der draperes en fiberdug ud over hele herligeden, som dernæst snøres godt ind. Det sidste er vigtigt når man ved hvordan en storm og såmænd også bare den "almindelige" vestenvind kan flå alt fra hinanden. Så det gælder om, at der ikke er et lille hul eller hjørne som vinden kan lege med og få fat i. Tah-dah! Så er pakken færdig og klar til forår!

PS: De klarede stormen Gorm... ;-)

Kommentarer

  1. De er da blevet puttet eftertrykkeligt og klarede stormen, det var godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der bliver nusset om dem. Nu må vi se om det går lige så godt med næste runde storm!

      Slet
  2. Det ser godt ud Henrik, en super ide godt de klarede Gorm, der skulle jo komme en ny storm i dag.

    Henrik jeg har fået nyt blognavn og ny blogadresse :o) jeg håber at se dig på den nye blog (der egenligt bare er den gamle)
    December hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda. Jeg afventer stormen med spænding!
      Jo, jeg har spottet at du har skiftet navn og har sat dit nye navn på min blogroll - så er der da kastet en brødkrumme ud til dem der ikke kan finde dig!

      Slet
  3. Der er altid noget at gøre i haven, uanset årstid. Jeg har vist selv et par hængepartier (krukker) som burde have lidt omsorg. Så tak for indsparket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja haven holder aldrig helt fri! Men det lange efterår/milde vinter har dog giver os lidt ekstra tid. Måske er det også derfor det er så svært at få rigtigt gang i vintersyslerne?

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…