Efterår på Mariebjerg Kirkegård

Vidste du, at et af de 10 mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark er et HAVEANLÆG? Det blev afgjort, da man formulerede den danske kulturkanon og placerede Mariebjerg Kirkegård på listen. Var forbi en søndag eftermiddag her i november med mit kamera.

Anlægget er tegnet af en af Danmarks største landskabsarkitekter, G. N. Brandt og har inspireret til masser af andre kirkegårde rundt om i landet, ja såmænd også udenfor landets grænser. Det er ved første øjekast en kirkegård som så mange andre. Men dét, der adskiller den er, at den fra start af er anlagt med en overordnet struktur af alleér og stier, der danner ramme om en række meget forskellige haverum, hver med sine egne karakteristika.

Nogle af de oprindelige alleer er nu nedlagt som adgangsveje og ligger i stedet tilbage som lidt mystiske grønne rum - uden egentlig funktion. Men måske smukkere og stærkere end før?

Rammerne af alleer og hække blev anlagt fra start af i årene fra 1926-1936 og danner nu velvoksne vægge i anlægget. Visse af træerne har allerede udlevet deres tid og er blevet erstattet. Andre - som alleen af stynede hvidpil - har nået en alder hvor de ser ud som om de har stået på dette sted altid...måske tusind år.

Det der har gjort netop denne kirkegård til et forbillede er, at man fra start gav rum til mange forskellige former for begravelse. Og det har siden gjort, at kirkegården hele tiden har kunnet imødekomme ønsker om hvordan man har villet blive stedt til hvile. Her et rum med kistefællesgrave - altså kistebegravelse uden sin egen "matrikel". Meget smukt og stemningsfuldt med de gamle træer og de præcise, skårne kvadrater af buskbom.

Et helt andet rum: en af urnedalene. En naturafdeling hvor den naturlige flora ikke må forstyrres af planter til at markere gravstedet. Det er kun tilladt at sætte en enkel sten. I det hele taget er der nedlagt en lang række servitutter som regulerer hvordan de enkelte rum må udsmykkes og benyttes.

Der er masser af kontraster på denne kirkegård: Fra grave mellem gamle træer og skovbund, kun markeret af simple egekors. Til stramt styrede og omhyggeligt klippede buskbomhække om gamle og til dels sløjfede gravsteder. Begge bliver på sit nuværende stade, egentlig vedligeholdt efter samme koncept: At den begravedes indentitet viskes ud over tid. I det ene rum rådner korset og smuldrer væk; i det andet vokser hækken op og slører mere og mere hvem der ligger - eller har ligget - i de enkelte gravsteder.

Børnegravene. Et "tomt" rum med nedlagte sten til markering af gravene og et stort, solitært træ, der breder grenene beskyttende ud over græsfelterne. Rummet er rammet ind af blomstrende buske, og under disse er der anonyme grave.

En anderledes måde at lave fællesgrave på: èt stort fælles gravsted tilplantet med Kæmpestenbræk og gravstenene placeret rundt i kanten.

God kulisse til en horrorfilm, ikk? Familiegrave i en let gotisk stil, nu omsluttet af "skov" og skovbund. Meget udansk i mangel af bedre ord. Og ret spooky hvis du spørger mig...

Store, klippede bøgecirkler i den sydlige del af anlægget. Illustrerer meget godt den kontrast der går igennem hele kirkegården mellem det organiske fritvoksende og det stramt styrede geometriske.

Smukke gamle takshække. Ikke underligt at taks er brugt meget på kirkegårde, for ingen plante kan som den repræsentere evigheden og uforanderlighed med sin eviggrønne farve og langsomme vækst. Og med sin giftighed er der endnu en relation til dødsriget...

Modernistisk kapel tegnet af Frits Schlegel. Smukt og enkelt.

Hvor: Mariebjerg Kirkegård, Mariebjergvej 1, Gentofte

Åbningstid: Fra solopgang til solnedgang. Kirkegården bruges som park - til jogging, hundeluftning, romantiske gåture og skovture med picnickurven.