Højdespringere

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag.

Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst.

Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren. 

Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor.

Lad os præsentere holdet:

Fingerbøl, Digitalis. En af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring skulle være sikret. Der skulle nu findes en flerårig sort, som jeg overvejer at anskaffe mig - vil være en del nemmere.

Kvan, Angelica archangelica. 2 af havens eksemplarer er nu i sit 2. år hvor blomstringen sætter ind efter at planten, med imponerende hast har skudt i vejret til en højde over 2 meter, foldet de enorme blade ud og nu sat kronen på værket med de smukke, smukke frøstande. Det er ved at være sidste udkald hvis du vil bruge stænglerne...venter du meget længere bliver de trædede. Du læse opskrifter med kvan her: havehjernen/KVAN

Lægebaldrian, Valeriana officinalis. Lette skyer af hvide blomster, der kan konkurrere med dem på sommerhimlen. Ved ikke helt om jeg bryder mig om duften, men skærmene bidrager i hvert fald til den så moderne grøftekantstemning.

Violfrøstjerne Elin, Thalictrum 'Elin'. Absolut havens showstopper. Den skuffer aldrig og fanger altid gæsters opmærksomhed med sine små pletter i luften af fine lyserøde blomster. De er knap sprunget ud endnu, så vi er nok heller ikke oppe på den fulde højde - selv om den nu har rundet de 2,5 meter. En forunderlig vækst - ikke mindst at den formår at holde sig oprejst uden støtte i den stride vind herude ved kysten. Sorten er steril - måske derfor den ikke er så udbredt.

Gulerod, Daucus. Det vilde indslag! Sat sidste år i potten som rester af køkkenaffald. Toppen af guleroden kan vokse videre og danner 2. år disse fine blomsterskærme inden den sætter frø. Har du køkkenhave kan du jo overveje at lade et par rødder stå?

Kæmpejernurt, Verbena bonariensis. I år har den overvintret og derfor fået et forspring, så den allerede nu er kommet godt i vejret og så småt har sat de fine buketter af lilla-violette blomsterklaser. På billedet ses desuden brombær, der her i haven tæmmes i potte og bindes til sit klatrestativ så den også kommer i vejret. Imellem: dahlia, bagved: Blåregn.

Stokrose, Alcea rosea. Godt på vej over de 2 meter, men regner da med at den mindst bliver 0,5 meter højere. Hører til sådant et gammelt hus, men vælter rundt og må som regel bindes op så snart der kommer en dag med østenvind (det er vi bare ikke gearede til her!). Denne er en selvsået plante, som er noget højere end de "gamle".

Det var det meste af holdet - har du også højdespringere i din have?