HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag. Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst. Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren.  Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor. Lad os præsentere holdet: Fingerbøl,  Digitalis .  En af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring ...

Planterne langs sydvæggen har åbenbart et hårdt liv; sol, vind og dryp fra taget...alt i rigelige mængder. Ved terassedøren forsøgte vi os sidste år med 2 kaprifolier Henryi. Men de overlevede ikke vinteren - fik skud i foråret men fik herefter frost... Nu har jeg plantet klatrehortensia, Hydrangea Petiolaris i potterne på hver side af døren. Og stadig sammen med buksbom som fodpose. Ved lågen har jeg plantet en blåregn Wisteria Sinensis 'Prolific' hvor der før stod en brombær i en ny, fin potte med vandreservior. Nu håber vi den kan klare mosten!