HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE! Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild! Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket . Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har genne...

Jeg anlagde et nyt bed her i foråret; nu skulle en del af terrassen ofres til fordel for mere jord og planter. Tror vist godt vi kan sige, at jeg ikke har fortrudt den beslutning et eneste sekund – måske kun at jeg ikke har gjort det for længe siden! Anledningen var egentlig, at der var nogle planter der fortjente lidt bedre placering – bl.a. i erkendelse af at alt efterhånden har vokset sig så tæt, at det begynder at blive en udfordring at få lys nok til alle planter. Desuden kunne vi godt udnytte pladsen bedre, så der var mulighed for lidt flere forskellige oplevelser i den lille have. Ud af de overvejelser opstod et firkantet bed i slutningen af maj måned foran det gamle æbletræ. Det har givet en rigtig fin krog hvor man naturligt søger hen for bare at sidde lidt – og bare kigge – lytte til fuglene – eller få en tår kaffe i morgensolen. Bedet er tænkt til primært at blive domineret af Solhat og Violfrøstjerner. Jeg synes de to klæder hinanden så godt: Solhattens svæven...

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag. Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst. Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren.  Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor. Lad os præsentere holdet: Fingerbøl,  Digitalis .  En af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring ...

Husker i denne her? Kæmpeverbena... Vi har meget at takke den milde vinter for! F.eks. at det har været skånsomt for en række planter, som ellers ville have svært ved at klare mosten. En af dem er Kæmpejernurt, Verbena bonariensis , som jeg har haft stående i en potte vinteren over. Klippet ned og dækket med blade, pakket ind i fiberdug og placeret i haveskuret - så ja, jeg har taget alle forholdsregler! Nu er der bonus! Har smugkigget lidt og sørme om ikke der er små bitte skud på vej! Hurra! Nu skal jeg bare styre min tålmodighed, så jeg ikke får den pakket ud for tidligt - den er rykket ud på terrassen, men stadig pakket fint ind. Men altså hvor jeg glæder mig til at kunne nyde dens elegante, ranke blomsterstande igen!

Husker du sommeren? Jeg gør! Og noget af det bedste fra haven i 2013 var mit møde med Kæmpe Jernurt, Verbena bonariensis. Finesse  - en fantastisk plante, der blomstrede længe, længe ind i efteråret. Ydermere var det planter jeg selv havde frembragt! Oh fryd, at se de små spirer bryde frem og vokse sig store. Meget store. De skal da også have en plads i haven i år. Jeg har derfor taget hul på det nye haveår med at få sået nogle frø, da de jo også skal stratificeres - have kulde. Og det har vi da nu udenfor! Kæmpe Jernurt har fået følgeskab af nogle hvide Klokkeranke, Cobaea scandens, og ikke mindst nogle staudevalmuer Papaver orientale : de hvide Royal Wedding. Nu står de alle på altanen og fryser. Har også forsøgt mig med et andet frøprojekt! På nettet har jeg set folk dyrke frø i tomme plastflasker, hvor man på sne dig vis kan lave e t lille selvvandingssystem. Det har jeg så kombineret med en anden ide jeg har set, hvor flasken bruges som et lille drivhus. I mit fla...

Dette forår var første gang jeg for alvor prøvede at så og forspire planter til udplantning i haven. Det gik egentligt meget godt, med nogle enkelte - men væsentlige lærepenge: 1) Når man ikke har et drivhus skal man ikke så for tidligt: der er ganske enkelt ikke nok lys i en vindueskarm. 2) Sætter man spirekasser på altanen skal de være sikrede på en eller anden måde - sådan noget flamingo kan flyve langt omkring! Men ellers en succes. Næste sæson byder på Kæmpejernurt (igen! Satser ikke på overlevende af dette års planter), Zinnia, Staudevalmue og Klokkeranke. Valmuerne skulle man jo faktisk kunne så nu? Men jeg er jo så også blevet opmærksom på de muligheder der ligger i at høste egne frø. Derfor har jeg sikret mig mine egen frø fra Fingerbøl og min 2 slags stokroser. Ved ikke om jeg får brug for dem - der er en hel del 1.års Fingerbøl i haven nu og stokroser er der egentlig nok af. Meeeen måske man skulle have flere af den lyserøde slags? Og burde man ikke sikre næs...

...inden det sorte, brune og grå tager over! Heldigvis er der nogle dage endnu, men for os der elsker de lyse dage er det dystre udsigter :-) Men så har man heldigvis sådan nogle små fætre som Zennia. Det er nogle jubeloptimister, som jeg såede lidt for sjov. Men nu lyser de vældigt op med deres kække farver (ikke så farve koordineret med resten af haven, men det ser jeg stort på lige nu). Andre bidrager også til festen: Violfrøstjernen Hewits Double er nu helt foldet ud og langt om længe er der kommet et par blomster på Hortensiaerne. Kæmpe Jernurten, Purpursolhatten og de Stolte Kavalerer giver også nogle ordentlige farvesplat i alt det grønne. ...så i virkeligheden er der vist masser at nyde endnu derude?

Efter meget skiftende resultater med dahlia, må jeg konstatere at mit forsøg med plantekasser har givet bonus! Alle 6 stk. har klaret den fint (på nær noget sneglebid), alle har mange knopper, og de 5 har blomstret. Her i haven er alt typisk 14 bagefter resten af landet , så det er vist meget godt! Jeg har et lidt anstrengt forhold til alle de farver og faconer på dahlia og har bestemt forsøgt at udvise mådehold da de blev anskaffet... Alligevel er der ikke den store harmoni i det "bed" - løvfarve, højde, farver og typer stritter lidt i alle retninger. Alligevel er det en stor tilfredsstillelse at se dem skyde i højden og udfolde deres små-vulgære blomster, der ligner noget fra en tropisk regnskov - og ikke en forblæst lille vestkysthave! Bisty Snowflake Excentrique Dahlia har fået følgeskab af nogle Zinnia i år Også Kæmpe Jernurten har fået et par pladser her...De klæder ikke de dominerende dahlia...men giver dog lidt luftig lethed til arrangeme...

Okay...ingen gider ikke se mere bar jord... Men alligevel må jeg lige lave et indlæg om mine dahlia, for at minde mig om hvordan det gik for sig, når de om en et par måneder er sprunget ud i et orgie af blomster. (Håbet er lysegrønt ved I jo...). Alt er jo lidt "bagefter" her ude vestpå - mindst et par uger - så det er også godt at få dokumenteret fremskridt når de kan ses! Jeg noterer mig at: 1) De har alle overlevet indtil videre! Også enkelte (snegle?) angreb, som har efterladt nogle perforerede blade. 2) Følgesvenden, den flerårige fladbælg, er stort set væk. Æv. 3) I stedet er der fyldt ud med nogle Kæmpe Jernurt og nogle Frøkenhat i diverse kulører. Hvis dahliaerne får rigtigt fat, har de ikke en chance. Men hvis de er kvikke kan de måske få lov at tage scenen et par uger. Sådan var forarbejdet :-)

For en uges tid siden drog frølingerne ud på en rejse fra kyst til kyst. Først med S-tog, så med Intercity og til sidst med autobil det sidste stykke til Ballum. Det blev så også en af årets første varme dage, så det blev en særlig udfordring for de små.... men de klarede den! De har nu alle fået hver sin egen plads rundt omkring i haven - nu skal de så vokse sig store i en fart, hvis de skal kunne klare konkurrencen med de "indfødte". Velkommen til Ballum!

Har siddet i aftensolen og pottet de små frøplanter om i mine hjemmelavede potter. Hyggeligt, næsten meditativt arbejde! Planterne er nok blevet en smule ranglede - men det kan ikke være anderledes, når man ikke har et drivhus til rådighed, men må nøjes med der lys og den varme der kan skaffes igennem et vindue. Men nu kan de stå der og vokse sig lidt større indtil temperaturerne er blevet lidt højere udenfor.

...i spirekassen! Var meget spændt på hvilket syn der ventede mig, da jeg kom hjem fra påskeferie. En udtørret jordklump? Men blev positivt overrasket - ser faktisk ud som om projektet lykkes! Fantastisk!

YES! Der er nu kommet små bitte spirer af Kæmpejernurt - og enkelte af Purpursolhat! Hurra for det, var bange for at alt var tabt da der blev vendt op og ned på spirekassen, men nu er der i hvert fald LIV. Næste udfordring er at de små spirer holder sig i live påsken over - de skal nemlig være alene hjemme i mange dage. Men heldigvis bruger de minimalt af vand pt. så mon ikke de kan klare sig med den fyldte 'tank'?

Nogle af de frø jeg har købt hos Frøbutikken er kuldekimere - de skal altså have kulde for at spire. Og det er jo passende med vejret nu! Egentlig har vi en staudehave for IKKE at skulle så og den slags. Men desværre er Kæmpejernurt (som vi så gerne vil have i haven) kun etårig. Altså må der sås. Og for at øge sandsynligheden for succes sår jeg både direkte i bedet og i spirekasse. Kassen kommer til at få nogle dejlige lune uger i en vindueskarm - så må vi se om der ser noget. Inden da skal den stå en uges tid udenfor på altanen. (Ja, så projektet må af praktiske grunde klares hjemmefra). Udover Kæmpejernurt har vi også sået nogle Rød Solhat...de er så flotte, og vi har så få. Så den mest økonomiske måde at få flere på er ved at lave nogle selv...så det forsøger vi med. De skulle dog være længe om at spire, så jeg må huske at være tålmodig... Håber projektet lykkes; så er der mange andre planter der skal leges med næste år! Rød Solhat som de så ud i haven. De kunne ...

Vi har i sommer beundret de fantastiske planter, der har prydet forpladsen ved Aarhus Banegård. Nogle høje elegante gespenster med fine skærme af blå-lilla blomster i toppen. Hvad var det mon? Siden har vi set dem allevegne. Og det viser sig at det er Kæmpejernurt, Verbena bonariensis, egentlig en staude, men i praksis 1-årig i Danmark. Og det med såning, forspiring og den slags bøvl havde vi jo egentlig afskrevet - derfor en staudehave. MEN... hvis nu det er måden at få dem ind i haven på...OG at det er muligt at så dem på voksestedet, så... Så det gør vi! Har nu været på nettet og købt en ordentlig røvfuld frø hos Frøbutikken . Og da jeg nu var igang og alligevel skal betale porto osv. så kunne man jo ligeså godt købe lidt andre frø, der også har være afskrevet før: (Have)purpursolhat, Echinacea purpurea, Dild og sidst men ikke mindst Hør, Linum usitatissimum, som vi har beundret så mange gange, når vi er kørt gennem det vestsjællandske landskab. (Faktisk har vi jo aller...