Gå videre til hovedindholdet

Det nye bed – sådan blev det

Jeg anlagde et nyt bed her i foråret; nu skulle en del af terrassen ofres til fordel for mere jord og planter. Tror vist godt vi kan sige, at jeg ikke har fortrudt den beslutning et eneste sekund – måske kun at jeg ikke har gjort det for længe siden!

Anledningen var egentlig, at der var nogle planter der fortjente lidt bedre placering – bl.a. i erkendelse af at alt efterhånden har vokset sig så tæt, at det begynder at blive en udfordring at få lys nok til alle planter. Desuden kunne vi godt udnytte pladsen bedre, så der var mulighed for lidt flere forskellige oplevelser i den lille have.
Ud af de overvejelser opstod et firkantet bed i slutningen af maj måned foran det gamle æbletræ. Det har givet en rigtig fin krog hvor man naturligt søger hen for bare at sidde lidt – og bare kigge – lytte til fuglene – eller få en tår kaffe i morgensolen.


Bedet er tænkt til primært at blive domineret af Solhat og Violfrøstjerner. Jeg synes de to klæder hinanden så godt: Solhattens svævende, rosa skiver og Violfrøstjernernes skyer af pink prikker i luften.
I år har jeg så også kastet en håndfuld limefarvede Zennia, nogle Kæmpe Jernurt og udplantet nogle Ærenspris i bedet, samt en dahlia i hvert hjørne. Den ene kom ikke… men de andre kvitterede med en masse rosa, pink og orange blomster – den sidste skulle egentlig have været sart gul, men sådan kan man jo få små overraskelser af og til. Alt i alt endte det helt uventet som et Kenzo-bed og man kunne da føle sig fristet til at videreføre dette til næste år.
Men jeg skal jo lige huske formålet: at redde lyshungrende planter frem i solen. Det gælder også den hvide pæon der har kæmpet denne sommer med at konkurrere med hortensiaerne under æbletræet – den SKAL flyttes her i efteråret. De hvide staudevalmuer jeg såede i vinter er også sat i dette bed og er tænkt til at optræde i de første sommermåneder. Og så er der indkøbt hvide tulipaner til at klare foråret… Lyder som om der allerede er pladsmangel… måske jeg skal se mig om efter et nyt bed?

Kommentarer

  1. Det er super fint dit nye bed, god sammensætning. Jeg kender alt for godt det der med for lidt plads i bedene :-) lige nu er græsplænen ved at give en bid til et bed hos mig.
    Hvis du vil se en have der er super flot og hvor alt jord er inddraget til planter, så kan jeg varmt anbefale en tur til Blomstertøsen Rita i Bording.
    Mange blomster hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder som en god ide at veksle græs til et nyt bed - held og lykke med det projekt!
      Har ikke selv været hos Blomstertøsen, men har hørt hun også har lidt plantesalg? Må forbi en dag - tak for tippet!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Congratulations! This is a perfect place for a short afternoon rest!!! So beautiful!
    All my best from an Austrian gardener
    Elisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks! And you are absolutely right - the perfect spot to meditate, sipping a cup of tea ;-)
      Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…