HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Jeg anlagde et nyt bed her i foråret; nu skulle en del af terrassen ofres til fordel for mere jord og planter. Tror vist godt vi kan sige, at jeg ikke har fortrudt den beslutning et eneste sekund – måske kun at jeg ikke har gjort det for længe siden! Anledningen var egentlig, at der var nogle planter der fortjente lidt bedre placering – bl.a. i erkendelse af at alt efterhånden har vokset sig så tæt, at det begynder at blive en udfordring at få lys nok til alle planter. Desuden kunne vi godt udnytte pladsen bedre, så der var mulighed for lidt flere forskellige oplevelser i den lille have. Ud af de overvejelser opstod et firkantet bed i slutningen af maj måned foran det gamle æbletræ. Det har givet en rigtig fin krog hvor man naturligt søger hen for bare at sidde lidt – og bare kigge – lytte til fuglene – eller få en tår kaffe i morgensolen. Bedet er tænkt til primært at blive domineret af Solhat og Violfrøstjerner. Jeg synes de to klæder hinanden så godt: Solhattens svæven...

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag. Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst. Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren.  Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor. Lad os præsentere holdet: Fingerbøl,  Digitalis .  En af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring ...

...inden det sorte, brune og grå tager over! Heldigvis er der nogle dage endnu, men for os der elsker de lyse dage er det dystre udsigter :-) Men så har man heldigvis sådan nogle små fætre som Zennia. Det er nogle jubeloptimister, som jeg såede lidt for sjov. Men nu lyser de vældigt op med deres kække farver (ikke så farve koordineret med resten af haven, men det ser jeg stort på lige nu). Andre bidrager også til festen: Violfrøstjernen Hewits Double er nu helt foldet ud og langt om længe er der kommet et par blomster på Hortensiaerne. Kæmpe Jernurten, Purpursolhatten og de Stolte Kavalerer giver også nogle ordentlige farvesplat i alt det grønne. ...så i virkeligheden er der vist masser at nyde endnu derude?

Haven er velsignet med 2 typer af Violfrøstjerner. De overrasker altid i foråret med de små fine hjerteformede blade der kan minde lidt om akelejer, og siden med de fine skyer af små lyserøde blomster. I år er de kommet rigtigt fint - Thalictrum delavayi 'Hewitt's Double' står nu med blomster på de spinkle stande (de var længe om at skyde, troede først de var gået til). Og ikke mindst Thalictrum 'Elin' imponerer med sine over 2 meter og store klaser af blomster. Jeg har været nødt til at binde dem til hegnet - vestenvinden og den megen vand var alligevel en stor belastning. Men ellers er det utroligt at de kan holde såden en højde med de tunde stængler!

Violfrøstjernerne er nu over 2 meter høje! Sibirsk Iris, Storkenæb, Ridderspore, Fingerbøl.  Storkenæb vælder ud over stenkanten.  Hortensia er sat alvorligt tilbage i år. Men kommer nu med skud fra bunden. Haven begynder at blomstre for alvor her midt i juni! De blå Storkenæb er på sit højeste og Ridderspore og Fingerbøl har skudt de flotte, ranke blomsterstande i vejret.