Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!
Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet,
hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere sæsoner leveret selvsåede planter
en masse. Sådan lige på grænsen til
irriterende mange i fugerne i terrassen og også i pigstenene.
Og her opdagede jeg så, at det faktisk så ret godt ud med dem der. Og som bonus kunne de blomstrende hoveder nydes indefra gennem vinduerne. Så nu har jeg simpelthen sået dem direkte i belægningen - for at være sikker på at få planter nok. Og det må man sige der er! De overvintrede planter fra sidste år er hevet op - det er min erfaring at de nye klarer sig mindst lige så godt, og de er mindre grove i det. De gamle har fået et otium i min "skærehave" (mere om den en anden dag).
Nu må jeg så væbne mig med lidt tålmodighed indtil blomstringen, for indtil da ser det blot ud som om ukrudtet har fået fripas i belægningen. Selv om jeg er temmelig tolerant, er det ikke tilfældet, og det prikker til min stolthed, at det ser så rodet ud. Men så må jeg prøve at forklare hvad det går ud på...
Der er efterhånden godt med dildplanter i stykket, men for en sikkerheds skyld bliver der sprinklet frø ud i et par uger endnu. Men så er løbet også ved at være kørt, hvis der skal nå at komme skærme på.
Uf, hvor tiden går stærkt!
Bare totalt NICE! Supersmukt med de 2 skærmplanter langs husmuren.
SvarSletGlæder mig som et lille barn! Det bliver SÅ godt! :-)
SletDet er så skønt, når planterne selv viser vej og meget venligt af dilden at finde sit rette element, når nu du ikke kunne :-) Så er det, at man tænker,
SvarSletat naturen er vidunderlig og lever med et rodet udseende for at høste belønningen senere.
Ja, det er jo altid klogt at fange de hints planterne selv giver om hvad der bedst trives hvor. Selvom vejen derhen kan byde på mange skuffelser :-)
SletNu må man bare håbe at det med dild og jordtræthed ikke kommer til at gælde i dette tilfælde... for jeg har tænkt mig at gentage dette mange gange endnu.
En rigtig dejlig kombi med de to sammen. Hvis jeg har haft en smule held med dild, er der altid gået lus i dem!! Så ingen dild til mig, som erstatning bruger jeg bronzefennikel. Den vil dog nok være lidt voldsom i din belægning og med dit dild- og kæmpejernurt held, skal du da endelig fortsætte med successen. Så smukt ser det ud. :o)
SvarSletJa, jeg har også overvejet bronzefennikel - også for at få en mere permanent løsning. Men den bliver jo ganske rigtig lidt voldsom, jo nærmest en hel busk. Så jeg nøjes med dilden så længe den vil gro!
SletDet er da bare en skøn sommerkombi du har der. Jeg finder også altid små planter mellem fliserne der kan flyttes hen i et bed eller bare blive hvor de fandt en plads.
SvarSletPræcis! Jeg kalder det "haveguld"! :-)
SletHej Henrik. Dejligt at hilse på dig ved Cph-Garden,s åbning . Vidunderligt at få ansigt
SvarSletpå . Rigtig god sommer.
Venligst Grethe fra HAVELIV