Gå videre til hovedindholdet

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!


Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere sæsoner leveret selvsåede planter en masse. Sådan lige på grænsen til irriterende mange i fugerne i terrassen og også i pigstenene.

Og her opdagede jeg så, at det faktisk så ret godt ud med dem der. Og som bonus kunne de blomstrende hoveder nydes indefra gennem vinduerne. Så nu har jeg simpelthen sået dem direkte i belægningen - for at være sikker på at få planter nok. Og det må man sige der er! De overvintrede planter fra sidste år er hevet op - det er min erfaring at de nye klarer sig mindst lige så godt, og de er mindre grove i det. De gamle har fået et otium i min "skærehave" (mere om den en anden dag).

Nu må jeg så væbne mig med lidt tålmodighed indtil blomstringen, for indtil da ser det blot ud som om ukrudtet har fået fripas i belægningen. Selv om jeg er temmelig tolerant, er det ikke tilfældet, og det prikker til min stolthed, at det ser så rodet ud. Men så må jeg prøve at forklare hvad det går ud på...

Der er efterhånden godt med dildplanter i stykket, men for en sikkerheds skyld bliver der sprinklet frø ud i et par uger endnu. Men så er løbet også ved at være kørt, hvis der skal nå at komme skærme på.

Uf, hvor tiden går stærkt!


Kommentarer

  1. Bare totalt NICE! Supersmukt med de 2 skærmplanter langs husmuren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig som et lille barn! Det bliver SÅ godt! :-)

      Slet
  2. Det er så skønt, når planterne selv viser vej og meget venligt af dilden at finde sit rette element, når nu du ikke kunne :-) Så er det, at man tænker,
    at naturen er vidunderlig og lever med et rodet udseende for at høste belønningen senere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo altid klogt at fange de hints planterne selv giver om hvad der bedst trives hvor. Selvom vejen derhen kan byde på mange skuffelser :-)
      Nu må man bare håbe at det med dild og jordtræthed ikke kommer til at gælde i dette tilfælde... for jeg har tænkt mig at gentage dette mange gange endnu.

      Slet
  3. En rigtig dejlig kombi med de to sammen. Hvis jeg har haft en smule held med dild, er der altid gået lus i dem!! Så ingen dild til mig, som erstatning bruger jeg bronzefennikel. Den vil dog nok være lidt voldsom i din belægning og med dit dild- og kæmpejernurt held, skal du da endelig fortsætte med successen. Så smukt ser det ud. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har også overvejet bronzefennikel - også for at få en mere permanent løsning. Men den bliver jo ganske rigtig lidt voldsom, jo nærmest en hel busk. Så jeg nøjes med dilden så længe den vil gro!

      Slet
  4. Det er da bare en skøn sommerkombi du har der. Jeg finder også altid små planter mellem fliserne der kan flyttes hen i et bed eller bare blive hvor de fandt en plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Jeg kalder det "haveguld"! :-)

      Slet
  5. Hej Henrik. Dejligt at hilse på dig ved Cph-Garden,s åbning . Vidunderligt at få ansigt
    på . Rigtig god sommer.
    Venligst Grethe fra HAVELIV

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…