HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag. Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst. Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren.  Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor. Lad os præsentere holdet: Fingerbøl,  Digitalis .  En af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring ...

Dette forår var første gang jeg for alvor prøvede at så og forspire planter til udplantning i haven. Det gik egentligt meget godt, med nogle enkelte - men væsentlige lærepenge: 1) Når man ikke har et drivhus skal man ikke så for tidligt: der er ganske enkelt ikke nok lys i en vindueskarm. 2) Sætter man spirekasser på altanen skal de være sikrede på en eller anden måde - sådan noget flamingo kan flyve langt omkring! Men ellers en succes. Næste sæson byder på Kæmpejernurt (igen! Satser ikke på overlevende af dette års planter), Zinnia, Staudevalmue og Klokkeranke. Valmuerne skulle man jo faktisk kunne så nu? Men jeg er jo så også blevet opmærksom på de muligheder der ligger i at høste egne frø. Derfor har jeg sikret mig mine egen frø fra Fingerbøl og min 2 slags stokroser. Ved ikke om jeg får brug for dem - der er en hel del 1.års Fingerbøl i haven nu og stokroser er der egentlig nok af. Meeeen måske man skulle have flere af den lyserøde slags? Og burde man ikke sikre næs...

I øjeblikket hungrer vi efter de mindste tegn på forår. Men jeg lover jer - nu går det fremad og jeg kan bevise det! Under de visne kviste og blade er der masser af stædigt liv, der trodser frosten og de mørke timer. Det skal nok bliver sol og sommer, og inden det: et dejligt forår! Her ses vintergækker i hækken, små skud af tete a tete, spæde akelejer og starten på det der bliver meterhøje stokroser:

Her i højsommeren er det stokroserne der bidrager til idyllen i gavlbedet. Den type vi har er en dyb, mørk, rød sort der næsten kan se sort ud. Jeg tror det er en Alcea Rosea 'Niger'... men er ikke sikker - synes vores er lidt for rød.

Stokroser, Lavendel, Akeleje, Allium og Fairy rose Så kommer der andre planter frem i gavlbedet. Stokroserne er godt på vej i højden og med hovederne klar. Akelejerne har fået en tur med saksen og frøstandende er spredt i bedet. De er nok ikke modne endnu, men der skal være en chance for fornyelse af bestanden! De er primært blevet klippet ned for at lade Lavendlerne få lov til at brede sig så meget som muligt. Allium står med fine frøstande nu - de får lov at være i fred lidt endnu. Fairy roserne har haft en dårlig start og ser ret sølle ud endnu. Men dog med knopper. Klematisen blomstrer også nu med store flotte blå blomster. Den er fra Lillis tid, mener det er en Clematis The President. Clematis The President