HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Det er sommer og alt må godt være lidt enkelt og nemt - også når det gælder mad og drikke. Samtidigt er det jo skønt når man kan bruge de ting som naturen stiller til rådighed netop nu, hvor sommersæsonen nok er ved at toppe. Det gælder feks. snaps af Strandmalurt som i øjeblikket står og lyser i strandengene med sine stålgrå blade og kviste nogle hundrede meter fra vores have. En underlig voksagtig plante der ikke gør meget væsen af sig, men som er ret effektfuld i snaps. Og her behøver vi ikke lade den trække i måneder inden vi kan nyde resultatet - nej, vi taler blot timer, du! Du behøver blot en enkelt kvist til en ½ flaske Brøndum Klar (det er som altid det jeg bruger til snaps). Lad det trække. Nu kan du så regulere smagen alt efter hvor længe de lader den stå. Efter 12 timer er den drikkeklar, men efter 24 timer er den mere blød og afrundet i smagen med flere nuancer. Herefter vinder den til gengæld ikke ved at trække yderligere - efter min smag. Farven er let grøn...

Nej, for jeg er jo hvidløgsavler. Godt nok ikke den mest effektive af slagsen, men rigeligt til denne husholdning. Egentlig er det nok ca 14 dage for tidligt at høste, men jeg panikkede lidt da jeg opdagede, at de grønne toppe havde lagt sig ned. Modsat almindelige løg skal de jo netop ikke gøre dette inden de er klar til at blive hevet op (har jeg læst - ved ikke om det er en skrøne). Så jeg forsøgte mig med et enkelt løg: stort og flot! Fint, tænkte jeg - alt er nok lidt tidligt på den i år. Så op med de næste: knap så imponerende. Ok, op med et mere for at se om størrelsen var rigtig: Flot løg! Så igang igen...med lidt skuffende resultat. De sidste valgte jeg at tage op da jeg simpelthen var bange for ikke at kunne finde dem igen med de visnede stængler... Så jeg vinder nok ikke nogen konkurrencer i hvidløgsdyrkning - det har jeg så heller ikke ambitioner om! Har så også hørt at man med fordel kan se på de løg man sætter, fordi der selvfølgelig er nogle arvelige egenskaber ma...

Ofte læser jeg på forskellige blogs om hvordan folk, som dagens første gerning her i sommertiden, trisser ud i haven med morgenkaffen i hånden og søvnen i øjnene, for at få de første stråler fra morgensolen og stille se haven vågne. Oh, grusomme verden! Den slags er kun mig forundt enkelte dage om ugen - og så forudsætter det endda at vejret arter sig netop der! For jeg har en fritidshave. Jeg er separeret fra haven af et job som kræver min tilstedeværelse andet steds de fleste af ugens dage, og det betyder at jeg gang på gang må tage hjerteskærende afsked med alt det skønne og grønne og lade det være "alene hjemme". Det gør selvfølgelig særligt ondt når det hele er ved at nå et klimaks i blomstring og det er NU det skal nydes. Her er et par ting du kan overveje hvis du også har en have, der ofte må klare sig et par uger på egen hånd: Vand. Jeg har forsigtigt eksperimenteret med potter, og har efterhånden lært at det KAN lade sig gøre, hvis jeg vælger store potter...

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag. Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst. Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren.  Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor. Lad os præsentere holdet: Fingerbøl,  Digitalis .  En af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring ...

Forsommer. Lune vinde, blå himmel, flygtige byger, svirende insekter, dufte i luften og masser, masser af blomster. Juni! Det lange bed er vokset til og jeg må nok indse at vi skal igennem endnu en række planteflytninger til efteråret. Planterne begynder at skygge for hinanden og der er ganske enkelt ikke plads til alle. Må nok også indse at jeg må begrænse mig lidt og lade de enkelte sorter få sin dedikerede plads i bedet. Jeg ville jo ellers gerne at alle optrådte flere steder, så der kom så mange forskellige oplevelser af struktur og farve som muligt for hver "sektion" i bedet. Men det fungerer ikke - det bliver for rodet og giver ikke de bedste betingelser til væksterne. Da jeg anlagde bedet var min største frygt nok, at det kom til at ligne de gamle landbo-haver...du ved, med totter at stauder stående som øer i bar jord. Jeg ville gerne have en tæt frodighed, der kunne give lidt intimitet i forhold til det store landskab lige på den anden side af hegnet. ...

Vi har i noget tid overvejet hvordan vi kunne udnytte den sparsomme have bedst muligt. Den store terrasse har været møbleret på alle mulige forskellige måde med stole her, brændestabler der, flytbare skærme og krukker. Simpelthen for at få en fornemmelse af hvad de forskellige afsnit "kan". Nu har vi så taget et lidt radikalt skridt og hevet en del af belægningen op og anlagt et bed!  Operationen blev foretaget i Kr. Himmelfartferien. Terrassen er jo rigeligt stor så der må gerne være så mange andre forskellige oplevelser i haven som muligt. Det er en fin plet med sol det meste af dagen og beskyttet mod den værste vestenvind af hegnet mod naboen og det gamle æbletræ. Samtidigt er det en del af haven vi ser ud på inde fra huset, så det bliver skønt at se ud på farver og skiftende scenerier året igennem. Men det er også et rigtigt dejligt sted at sidde og nyde en kop kaffe på bænken og bare nyde alle farver, dufte, insekternes summen og småfuglenes livlige aktivitet. Fø...

- på besøg i Gråsten Slots have. Alle kender vist trappen, hvor kongefamilien stiller op til fotografering, når de er på sommertur i det sønderjyske? Men selv uden den mindste chance for et glimt af personer med blåt bod i årene er slottet - eller rettere haven - et besøg værd. I dronning Ingrids tid var det her hun dyrkede sin passion for roser, ja blomster i det hele taget. Det er nu ikke roserne, der dominerer mest her i maj måned og jeg fornemmer da også, at man har prioriteret at lægge hovedvægten på stauder under den seneste renovering for at opnå et mindre vedligeholdelsestungt plantesortiment. Haven er primært en landskabelig have med de klassiske romantiske indslag: stierne, de blomstrende buske, søer, vandløb, "skov" og omhyggeligt placerede solitære træer. Alt sammen arrangeret som kulisser i et teater, hvor elementerne tilsammen danner scenerier, der både efterligner den omliggende natur, men som også inddrager den i anlæg...