Om at være separeret fra sin have...

Ofte læser jeg på forskellige blogs om hvordan folk, som dagens første gerning her i sommertiden, trisser ud i haven med morgenkaffen i hånden og søvnen i øjnene, for at få de første stråler fra morgensolen og stille se haven vågne. Oh, grusomme verden! Den slags er kun mig forundt enkelte dage om ugen - og så forudsætter det endda at vejret arter sig netop der!

For jeg har en fritidshave. Jeg er separeret fra haven af et job som kræver min tilstedeværelse andet steds de fleste af ugens dage, og det betyder at jeg gang på gang må tage hjerteskærende afsked med alt det skønne og grønne og lade det være "alene hjemme". Det gør selvfølgelig særligt ondt når det hele er ved at nå et
klimaks i blomstring og det er NU det skal nydes. Her er et par ting du kan overveje hvis du også har en have, der ofte må klare sig et par uger på egen hånd:

Vand.
Jeg har forsigtigt eksperimenteret med potter, og har efterhånden lært at det KAN lade sig gøre, hvis jeg vælger store potter, laver indbygget vandreservior og så placerer dem strategisk hvor de kan få en skylle hvis det regner. Kapillærkasser er et hit. Men ellers er det en klar fordel at få ting i jorden, og så træne planterne til at søge dybt efter vand - så ingen sjat-vanding her. Har så heldigvis også noget familie der kommer forbi i de mest tørre perrioder og yder førstehjælp. Men jeg har indstillet mig på at jeg - og haven - skal kunne klare os uden.

Plantevalg.
Det siger sig selv, at der ikke er plads til sarte skravl her. Det er i den grad survival of the fittest. Det er også en overvejelse værd at tænke i ukrudt - eller rettere planter, der kan holde den slags nede. Og så handler det om blomstring. Der skal være noget at nyde det meste af året. Det gælder også om at vælge planter der blomstrer så lang tid at du når at opleve det. Ellers er det lidt som de forældre der misser barnets første skridt og den slags...

All work and no play...
Indret haven så der er så lidt som muligt der SKAL ordnes på et bestemt tidspunkt. Her er der intet græs (kun som ukrudt) og kun en lille stump hæk. Jorden er dækket af planter, primært stauder, der
står tæt. MEGET tæt. Der skal lidt flere planter til, men det nedsætter behovet for lugning ganske betragteligt...som i næsten ingen. Resten af arealet er belagt med fast belægning, undtaget et stykke med grus i indkørslen. Årets gang med de aktiviteter der hører til der, som feks. beskæring og den slags er hyggelige nok, men skulle det glippe at man ikke lige fik det gjort, er det ingen katastrofe.

Kan næsten ikke holde ud at tænke på at haven er alene - savner duftene, farverne, insekterne og i det hele taget at se det hele gro. Men jeg kommer snart igen, bare rolig!