Juni-haven - så blev man så klog!
Forsommer. Lune vinde, blå himmel, flygtige byger, svirende insekter, dufte i luften og masser, masser af blomster. Juni!
Det lange bed er vokset til og jeg må nok indse at vi skal igennem endnu en række planteflytninger til efteråret. Planterne begynder at skygge for hinanden og der er ganske enkelt ikke plads til alle. Må nok også indse at jeg må begrænse mig lidt og lade de enkelte sorter få sin dedikerede plads i bedet. Jeg ville jo ellers gerne at alle optrådte flere steder, så der kom så mange forskellige oplevelser af struktur og farve som muligt for hver "sektion" i bedet. Men det fungerer ikke - det bliver for rodet og giver ikke de bedste betingelser til væksterne.
Da jeg anlagde bedet var min største frygt nok, at det kom til at ligne de gamle landbo-haver...du ved, med totter at stauder stående som øer i bar jord. Jeg ville gerne have en tæt frodighed, der kunne give lidt intimitet i forhold til det store landskab lige på den anden side af hegnet.
Men mon ikke der er en mellemvej? I hvert fald kan jeg konstatere at de partier hvor en enkelt plante får lov at spille hovedrollen fungerer bedst, så det vil jeg bygge videre på. Med deraf følgende omrokeringer...men den tid den glæde! Nu gælder det bare om at nyde alt hvad haven har at byde på af livsbekræftende vækst!
Det lange bed er vokset til og jeg må nok indse at vi skal igennem endnu en række planteflytninger til efteråret. Planterne begynder at skygge for hinanden og der er ganske enkelt ikke plads til alle. Må nok også indse at jeg må begrænse mig lidt og lade de enkelte sorter få sin dedikerede plads i bedet. Jeg ville jo ellers gerne at alle optrådte flere steder, så der kom så mange forskellige oplevelser af struktur og farve som muligt for hver "sektion" i bedet. Men det fungerer ikke - det bliver for rodet og giver ikke de bedste betingelser til væksterne.
Da jeg anlagde bedet var min største frygt nok, at det kom til at ligne de gamle landbo-haver...du ved, med totter at stauder stående som øer i bar jord. Jeg ville gerne have en tæt frodighed, der kunne give lidt intimitet i forhold til det store landskab lige på den anden side af hegnet.
Men mon ikke der er en mellemvej? I hvert fald kan jeg konstatere at de partier hvor en enkelt plante får lov at spille hovedrollen fungerer bedst, så det vil jeg bygge videre på. Med deraf følgende omrokeringer...men den tid den glæde! Nu gælder det bare om at nyde alt hvad haven har at byde på af livsbekræftende vækst!
Jeg står lidt med samme problem. Har simpelthen fået stoppet for meget forskelligt ind og kan snart ikke finde hoved og hale i rodet. Alt er viklet ind i hinanden så jeg er i færd med at skille det hele ad, finde nye pladser og plante i grupper, så planterne kan vokse optimalt.
SvarSletDet er det med patchwork beplantninger, de er meget udskældte, så vi "lærer" at nu skal vi plante naturligt, i drifts og med 3 planter her og så igen 5 der af den samme, men det fungere bare ikke i den lille have. Enten skal du/vi acceptere at vi skal begrænse os til måske kun 8 forskellige, eller også må vi leve med rodet og glæde os over alle de planter vi elsker, også selvom det ikke altid lige passer sammen.Jeg synes nu forøvrigt det ser frodigt og skønt ud på billede, og så har du jo lidt at lave til efteråret og glæde dig til det nye udseende til næste år.
SvarSletHenrik
Jeg må bare gå til den og sanere med hård hånd… også selv om det betyder at jeg går ”old school” og finder patchworket frem!
SvarSletHvor er det et aktuelt emne at diskutere...mingling eller blogging! og Henrik og Karina beskriver jo hele problematikken med al tydelighed; 2, 3 og 5 i grupper og gentagelser af dem fungerer ikke i den lille have eller det lille bed. Det er jo kun et stykke af et langt bed i så fald. Eller man kan vælge at lave om og begynde forfra hvert efterår.
SvarSletSjovt at man aldrig vil acceptere det samme antal forskellige blomster i en og samme buket som man er i stand til at få hamret ned i et staudebed!
go dag og fornøjelse resten af sommeren
Kjeld
Nu starter jeg med at få samling på de enkelte sorter og så - som Karina - se på hvor de vil kunne have de bedste betingelser. Og ja, nyde den blomstrende sommer mens den er her!
SvarSlet