Gå videre til hovedindholdet

Juni-haven - så blev man så klog!

Forsommer. Lune vinde, blå himmel, flygtige byger, svirende insekter, dufte i luften og masser, masser af blomster. Juni!


Det lange bed er vokset til og jeg må nok indse at vi skal igennem endnu en række planteflytninger til efteråret. Planterne begynder at skygge for hinanden og der er ganske enkelt ikke plads til alle. Må nok også indse at jeg må begrænse mig lidt og lade de enkelte sorter få sin dedikerede plads i bedet. Jeg ville jo ellers gerne at alle optrådte flere steder, så der kom så mange forskellige oplevelser af struktur og farve som muligt for hver "sektion" i bedet. Men det fungerer ikke - det bliver for rodet og giver ikke de bedste betingelser til væksterne.


Da jeg anlagde bedet var min største frygt nok, at det kom til at ligne de gamle landbo-haver...du ved, med totter at stauder stående som øer i bar jord. Jeg ville gerne have en tæt frodighed, der kunne give lidt intimitet i forhold til det store landskab lige på den anden side af hegnet.


Men mon ikke der er en mellemvej? I hvert fald kan jeg konstatere at de partier hvor en enkelt plante får lov at spille hovedrollen fungerer bedst, så det vil jeg bygge videre på. Med deraf følgende omrokeringer...men den tid den glæde! Nu gælder det bare om at nyde alt hvad haven har at byde på af livsbekræftende vækst!


Kommentarer

  1. Jeg står lidt med samme problem. Har simpelthen fået stoppet for meget forskelligt ind og kan snart ikke finde hoved og hale i rodet. Alt er viklet ind i hinanden så jeg er i færd med at skille det hele ad, finde nye pladser og plante i grupper, så planterne kan vokse optimalt.

    SvarSlet
  2. Det er det med patchwork beplantninger, de er meget udskældte, så vi "lærer" at nu skal vi plante naturligt, i drifts og med 3 planter her og så igen 5 der af den samme, men det fungere bare ikke i den lille have. Enten skal du/vi acceptere at vi skal begrænse os til måske kun 8 forskellige, eller også må vi leve med rodet og glæde os over alle de planter vi elsker, også selvom det ikke altid lige passer sammen.Jeg synes nu forøvrigt det ser frodigt og skønt ud på billede, og så har du jo lidt at lave til efteråret og glæde dig til det nye udseende til næste år.
    Henrik

    SvarSlet
  3. Jeg må bare gå til den og sanere med hård hånd… også selv om det betyder at jeg går ”old school” og finder patchworket frem!

    SvarSlet
  4. Hvor er det et aktuelt emne at diskutere...mingling eller blogging! og Henrik og Karina beskriver jo hele problematikken med al tydelighed; 2, 3 og 5 i grupper og gentagelser af dem fungerer ikke i den lille have eller det lille bed. Det er jo kun et stykke af et langt bed i så fald. Eller man kan vælge at lave om og begynde forfra hvert efterår.

    Sjovt at man aldrig vil acceptere det samme antal forskellige blomster i en og samme buket som man er i stand til at få hamret ned i et staudebed!

    go dag og fornøjelse resten af sommeren
    Kjeld

    SvarSlet
  5. Nu starter jeg med at få samling på de enkelte sorter og så - som Karina - se på hvor de vil kunne have de bedste betingelser. Og ja, nyde den blomstrende sommer mens den er her!

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…