Gå videre til hovedindholdet

Juni-haven - så blev man så klog!

Forsommer. Lune vinde, blå himmel, flygtige byger, svirende insekter, dufte i luften og masser, masser af blomster. Juni!


Det lange bed er vokset til og jeg må nok indse at vi skal igennem endnu en række planteflytninger til efteråret. Planterne begynder at skygge for hinanden og der er ganske enkelt ikke plads til alle. Må nok også indse at jeg må begrænse mig lidt og lade de enkelte sorter få sin dedikerede plads i bedet. Jeg ville jo ellers gerne at alle optrådte flere steder, så der kom så mange forskellige oplevelser af struktur og farve som muligt for hver "sektion" i bedet. Men det fungerer ikke - det bliver for rodet og giver ikke de bedste betingelser til væksterne.


Da jeg anlagde bedet var min største frygt nok, at det kom til at ligne de gamle landbo-haver...du ved, med totter at stauder stående som øer i bar jord. Jeg ville gerne have en tæt frodighed, der kunne give lidt intimitet i forhold til det store landskab lige på den anden side af hegnet.


Men mon ikke der er en mellemvej? I hvert fald kan jeg konstatere at de partier hvor en enkelt plante får lov at spille hovedrollen fungerer bedst, så det vil jeg bygge videre på. Med deraf følgende omrokeringer...men den tid den glæde! Nu gælder det bare om at nyde alt hvad haven har at byde på af livsbekræftende vækst!


Kommentarer

  1. Jeg står lidt med samme problem. Har simpelthen fået stoppet for meget forskelligt ind og kan snart ikke finde hoved og hale i rodet. Alt er viklet ind i hinanden så jeg er i færd med at skille det hele ad, finde nye pladser og plante i grupper, så planterne kan vokse optimalt.

    SvarSlet
  2. Det er det med patchwork beplantninger, de er meget udskældte, så vi "lærer" at nu skal vi plante naturligt, i drifts og med 3 planter her og så igen 5 der af den samme, men det fungere bare ikke i den lille have. Enten skal du/vi acceptere at vi skal begrænse os til måske kun 8 forskellige, eller også må vi leve med rodet og glæde os over alle de planter vi elsker, også selvom det ikke altid lige passer sammen.Jeg synes nu forøvrigt det ser frodigt og skønt ud på billede, og så har du jo lidt at lave til efteråret og glæde dig til det nye udseende til næste år.
    Henrik

    SvarSlet
  3. Jeg må bare gå til den og sanere med hård hånd… også selv om det betyder at jeg går ”old school” og finder patchworket frem!

    SvarSlet
  4. Hvor er det et aktuelt emne at diskutere...mingling eller blogging! og Henrik og Karina beskriver jo hele problematikken med al tydelighed; 2, 3 og 5 i grupper og gentagelser af dem fungerer ikke i den lille have eller det lille bed. Det er jo kun et stykke af et langt bed i så fald. Eller man kan vælge at lave om og begynde forfra hvert efterår.

    Sjovt at man aldrig vil acceptere det samme antal forskellige blomster i en og samme buket som man er i stand til at få hamret ned i et staudebed!

    go dag og fornøjelse resten af sommeren
    Kjeld

    SvarSlet
  5. Nu starter jeg med at få samling på de enkelte sorter og så - som Karina - se på hvor de vil kunne have de bedste betingelser. Og ja, nyde den blomstrende sommer mens den er her!

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …