Gå videre til hovedindholdet

Mere æblesnak og en krans...

...for nu blev det gamle æbletræ også beskåret. Det markerer endegyldigt at sidste sæson er ovre, når de strittende augustskud ryger af! Samtidigt må man jo også tvinge billeder frem af et træ i vækst, med blomstring og frugter, så man kan beskære de rigtige grene. Og den slags billeder for sit indre blik er slet ikke tossede...slet ikke!




Nu ligger de afskårne grene og minder om, at man godt kan have brug for voldsomme kosmetiske indgreb hvis man er en ældre årgang og gerne vil have ungdommens figur og frugtbarhed.

Ingrid Marie, som den gamle dame hedder, har undergået en foryngelseskur igennem de seneste år og er nu et fint og sundt lille træ med masser af personlighed.

Augustskuddene er lange og lige, hurtigtspurtende skud, som træet sætter som en reaktion på beskæring. Det må man indstille sig på: når først du er begyndt på beskæring, må du fortsætte, for træets kompenserende vækst lukker helt af for lys og luft.

Og hvad kan man så bruge det til? De krogede mindre grene har jeg tidligere lavet en krans af som faktisk har overlevet i flere år nu...med lidt nyt "fyld" og en gang ståltråd. Til venstre er det klematis der er materialet og til højre er det birk.

I år har jeg forsøgt mig med at bruge de omtalte augustskud - jeg syntes de mindede lidt om pil og fik lyst til at lave endnu en krans med dem. Efter lidt startvanskeligheder (de er noget stive at arbejde med) lykkedes det at få lavet en STOR krans. Sjovt når man kan udnytte de forhåndenværende materialer!




Kommentarer

  1. Nej hvor sjovt at genbruge afklippet. Det vil jeg se om jeg kan huske, når jeg klipper de store clematis ned næste år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - man kan jo altid smide den ud som affald senere :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Hej Henrik.Det var da super at bruge alle grene til flotte kranse.
    Det vil jeg huske når jeg klipper mir gamle æbletræ.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. "Man må bruge det man har der hvor man er sat!"
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Kære Henrik.
    Ja det er rigtig god ide ar bruge afklip fra buske, træer, clematis, kabrifolie mm. Man kan bruge alt det skal min, bare være til at kunne vikle om. Jeg har både i går og i dag været i gang med lignende, det er hyggeligt. Og jeg får gode minder frem, fra den gang hvor jeg flettede forskellige slags kurve i pil.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må da vist igang med pilen igen? Jeg synes du har nævnt det før :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Hej Henrik,
    Din store krans af Æbleris er meget flot - god ide. Ingrid Marie er blevet en fin model med god holdning.;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og damen knejser bestemt lidt mere med nakken :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  5. Kære Henrik. Jeg tror endnu engang, at jeg skal høre om du vil dele ud af dine erfaringer....Jeg har 2 pære træer på den sydvendte mur, som jeg gerne vil have lavet i espalier... Meen der er et stykke vej, da de står frit nu. Det ser fantastisk ud med båd afklip og kranse. Det er altid dejligt at kunne genbruge. Mojn fra Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merete
      Jeg er jo ingen ekspert, men et par nye øjne på tingene er jo altid godt - lad os finde ud af noget!
      Mojn fra Henrik Havehjerne

      Slet
  6. Hej Henrik!
    Super FEDE kranse, tommel op!
    Interessant at høre om beskæring af den "gamle dame". Ikke at jeg skal gøre det efter for alle vores frugttræer er unge. Nyder generelt at læse om den slags, som gøres med nænsomhed og omtanke.
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Tænke nok de kranse kunne falde i din smag - omend de er lavet ganske amatøragtigt...
      Nyd dine træers ungdom - de er meget nemme i den alder :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  7. Når jeg ser din fine krans af æblevanris ærgrer det mig, at jeg bare smed det ud i lørdags - ÆV :). Heldigvis har jeg gemt afklippet fra en stor klematis. Det plejer jeg også at lave en krans af hvert år!

    SvarSlet
    Svar
    1. På et eller andet tidspunkt MÅ man jo give slip på sit haveaffald og lade det få hvile, så måske slap dine ris meget nådigt :-)
      Jeg har holdt de sidste tilbage for jeg vil LIIIIGE prøve et lille eksperiment udi fletning...
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  8. Æbletræ med personlighed, det kan jeg lide, det er så absolut ingen dårlig ting. Alt skal netop ikke være så strømlinjet, gid det også var sådan i den virkelige verden, vi er jo i bund og grund så ens.......Lad det være den nye "sort", at blive som et æbletræ, hver med vores personlighed, det ville være stort :-). Nå det var det filosofiske hjørne, ned på jorden igen......jeg syntes at du har fået lavet nogle dejlige kranse, med hver deres personlighed ;-), kh Margit

    SvarSlet
  9. Hej Margit,
    Tak - mine kranse har bestemt personlighed...omend de nok er lidt "æstetisk udfordrede"! Men mere mangfoldighed er nok lige præcis hvad denne verden har brug for :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…