HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

For flere år siden så jeg igen og igen hvordan dygtige blomsterbindere og DIY-folk brugte lammeøre til at beklæde kranse og kugler med. Det var faktisk en af grundene til at jeg valgte at få den i haven. Så jeg kunne få min egen forsyning af blade. Det har jeg nu, og jeg elsker Lammeøres støvede grønne farve og sølvgrå stængler. At den så også har fine rosa blomsterstande, som insekterne er tossede med, ja det er jo bare bonus! Teknikken til kuglerne her har jeg fra blomsterkunstneren Lars Jon's bog "Kranse". Der er sikkert et hav af måder at gøre det på - bla. at bruge limpistol til at fæstne bladene med. Lars har brugt nåle - så det gjorde jeg også. Og det var nemt. Indmaden er flamingokugler. Tip nr. 1: Lars Jon foreslår, at du høster dine blade dagen før de skal bruges. Det er faktisk en rigtig god ide, for ribberne i bladene er ganske tykke og stive. Men efter et døgn er de klappet sammen, og blade er nu bløde og føjelige. Der skal MANGE blade til. Også fordi...

Så må vi vist godt begynde at jule lidt... Jeg lovede på Instagram at lægge lidt på om hvordan jeg har lavet de fine, lette kranse af rosmarin. Min rosmarin står ude i haven i krydderurtebedet året rundt, og den har klaret det indtil nu... Men den får altid nogle svedne spidser i det kolde forårs barfrost, så jeg har besluttet at jeg ligeså godt kan få glæde af de mang skud nu. Jeg er gået efter stilke, der har lidt sideskud, så de giver lidt fylde til kransen. Selv om ringen ikke er dækket, så falder rosmarinens stilke i med blomstertapen, så man skal virkelig kigge efter for at se hvad der er hvad. De er meget nemme at lave: Jeg har brugt blød aluminiumstråd til at danne selve ringen. Omkransen fandt jeg ved at bruge en desserttallerken som skabelon. Lad tråden overlappe ca. 4 cm. Herefter har jeg tvundet blomstertape om tråden - det er nemmest at gøre det INDEN du samler ringen! Når du når til samlingen vinder du blot blomstertapen omkring - den klistrer fint ringen sammen. Så er ...

Hvis ikke man skulle grille en masse i netop denne sommer, så ved jeg snart ikke hvornår det skulle være. Når man (som jeg) ikke har en overdækket terrasse eller et andet sted, egnet til at stå i ly for regnen, så er det bare dejligt at det for engang skyld har været en tør sommer. Ok, måske liiiige FOR tør, men med en gasgrill kan det da vendes til i hvert fald en god ting: grillmad! Jeg har nu fået en grillplads. Ikke et udekøkken, for det kræver efter min mening adgang til rindende vand, og det har jeg ikke lige ved hånden. Men en grill har jeg, og nu også et godt bord at sætte fra på, som også kan tåle varme ting. Som om det ikke var nok er der nu også installeret en induktionskogeplade, som kan hives frem af en lem i bordet, hvis man skal have kogt nogle kartofler. Eller krabbeklør. Eller porchere østers. Som man nu gør en sommeraften! Med godt med rosé i glasset og hyggeligt selskab. Der er jo ikke meget plads i haven, men vi har længe savnet en god arbejdsplads ved grille...

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og... Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering. Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig s...

Så blev det tid til et facelift - på huset altså. I virkeligheden er der nok ikke den store forskel på den behandling du kan få på diverse skønhedsklinikker og så den huset er blevet udsat for. Det er alger, mos og skidt på murværket vi taler om, og der er ikke så lidt af den slags på sådan en gammel nordvendt facade. Det er ikke fordi det gør stor skade på murværket - men det er klart, at det kan holde på fugten på muren, som så giver grobund for ny algevækst, og så har vi skruen uden ende. Kønt er det i hvert fald ikke, så nu skal det væk! Processen startede for 14 dage siden med en oversprøjtning af facaden med algesæbe. Det skal have nogle dage til at virke - og så skal det selvfølgelig ikke skylles af i regnvejr. Altså var det mere held end noget andet der har gjort at muren rent faktisk var klar til afrensning her i weekenden. Man kan prøve at fjerne de døde alger med en stiv kost - men det batter ligesom ikke rigtigt. Så da vores murer tilbød, at vi kunne låne hans højt...

...for nu blev det gamle æbletræ også beskåret. Det markerer endegyldigt at sidste sæson er ovre, når de strittende augustskud ryger af! Samtidigt må man jo også tvinge billeder frem af et træ i vækst, med blomstring og frugter, så man kan beskære de rigtige grene. Og den slags billeder for sit indre blik er slet ikke tossede...slet ikke! Nu ligger de afskårne grene og minder om, at man godt kan have brug for voldsomme kosmetiske indgreb hvis man er en ældre årgang og gerne vil have ungdommens figur og frugtbarhed. Ingrid Marie, som den gamle dame hedder, har undergået en foryngelseskur igennem de seneste år og er nu et fint og sundt lille træ med masser af personlighed. Augustskuddene er lange og lige, hurtigtspurtende skud, som træet sætter som en reaktion på beskæring. Det må man indstille sig på: når først du er begyndt på beskæring, må du fortsætte, for træets kompenserende vækst lukker helt af for lys og luft. Og hvad kan man så bruge det til? De krogede mindre...

Det er koldt og vi trækker indendøre i varmen. Godt vi ikke bor dér - udenfor! Men nogen er jo henvist til det liv (og her tænker jeg ikke på de stakkels hjemløse). Jeg har de små kryb i tankerne.  Ikke fordi jeg synes særligt godt om dem - de gnasker i mine blomster, laver huller i mine mure og lægger afkom i mine frugter og bær. Men - de æder jo også nogle af de andre insekter som måske gør mere skade. Og så er de jo også lækre snacks til havens fugle, og dem vil jeg jo gerne tiltrække. Så! I år har jeg været lidt opmærksom på at lave nogle hyggelige kroge hvor krapylet kan overvintre - om de vil det vil tiden vise. Da jeg klargjorde tulipanløgene efter tørring, gemte jeg toppene samt andre afklip af bla. hortensiablomster. Jeg tænkte, at det lige var noget fyld til et insektbo af den helt enkle slags. Nogle potter blev fyldt og ligger nu rundt omkring i kroge af haven - klar til at give ly til de før omtalte krapyl. Denne foderautomat er nu omdannet til insekthot...

I weekenden blev et af forårets projekter klart: et nyt arbejds- og plantebord til haven. Det blev rigtigt flot synes jeg - næsten for pænt til at stå ude. Men det skal det altså! Udgangspunktet har været 2 gamle IKEA bukke fra min studietid. De tjente mig gennem årene på Arkitektskolen, men har været forvist til pulterrummet i årevis. Nu kommer de i brug igen og det glæder mig! De har fået en gang træbeskyttelse i en "vejrbidt" tone som klæder huset godt samt nogle plastiksko, så de ikke trækker vand. Bordpladen består af terrasseplanker i ubehandlet lærk. De får lov at blive mærket af vejr og vind, og ikke mindst forventer jeg at brugen vil sætte sine spor - det bliver det kun smukkere af.