NYT GRILLKØKKEN
Hvis ikke man skulle grille en masse i netop denne sommer, så ved jeg snart ikke hvornår det skulle være. Når man (som jeg) ikke har en overdækket terrasse eller et andet sted, egnet til at stå i ly for regnen, så er det bare dejligt at det for engang skyld har været en tør sommer. Ok, måske liiiige FOR tør, men med en gasgrill kan det da vendes til i hvert fald en god ting: grillmad!
Jeg har nu fået en grillplads. Ikke et udekøkken, for det kræver efter min mening adgang til rindende vand, og det har jeg ikke lige ved hånden. Men en grill har jeg, og nu også et godt bord at sætte fra på, som også kan tåle varme ting.
Som om det ikke var nok er der nu også installeret en induktionskogeplade, som kan hives frem af en lem i bordet, hvis man skal have kogt nogle kartofler. Eller krabbeklør. Eller porchere østers. Som man nu gør en sommeraften! Med godt med rosé i glasset og hyggeligt selskab.
Der er jo ikke meget plads i haven, men vi har længe savnet en god arbejdsplads ved grillen, og lige ved havebordet, så der kan severes lige fra grill-risten.
Fortsat god sommer!
Hvor ser det godt ud! Vi griller slet ikke - vi har kun en kulgrill, og jeg tør overhovedet ikke bruge den, selvom vi vist godt må grille på fast underlag. Her gælder vist 'better safe than sorry'!
SvarSletJeg tør også kun grille, fordi det er en gasgrill. Vi har aldrig rigtigt turdet det med kul (brandforbud eller ej) på grund af vores stråtag, og haven er jo så lille at man ikke kan komme på sikker afstand af huset.
SletDet ser fantastisk ud, og kan jo bruges hele året, for det ser ud som om der er overdænking. ?Vi har lige måttet investere i en ny gasgrill, og den er så smart den har gasblus, det er simpelthen guld værd at man kan lave al maden samme sted, hvis der er brug for det. Vores køkken er tæt ved grillpladsen, det er en fordel når der ikke er "udekøkken". Elsker ude mad af en hver karakter, og i år er gasgrillen et most, her er selvfølgelig også TØRT.
SvarSletGod fornøjelse med jeres nye gril-sted!
Hilsner Anette
Grill køkken skulle der stå:-)
SletDet er rigtigt smart med et gasblus i grillen. Vi kunne ikke nænne at skifte den gamle grill ud, så vi købte i stedet kogepladen i IKEA. Men det skal helt sikkert indgå i det næste grill-køb!
SletDer er overdækket over grillen med vores pergola - men den er åben og dermed ikke beskyttet mod regn. Jeg overvejer at sætte nogle plader op, for det ville altså være rart at kunne grille i vinterhalvåret også :)
Meget fint grillhjørne du har lavet dig. Smukt håndværk og smarte detaljer løfter det op over det rent praktiske. Det ser simpelthen bare godt ud!
SvarSletJeg er lidt ærgerlig over ikke at kunne bruge mit nye bålfad i denne sommer, og grillen (kul) er faktisk for varm at tænde før solen er gået ned, så det bliver ikke til så meget. På den anden side er jeg også mest til kold mad og masser af salater i denne hede...
God weekend!
Hilsner fra Ulla
Tak skal du have Ulla :)
SletDenne sommer er slet ikke til stor kogekunst ved de varme gryder. Så den eneste varme mad jeg får er stort set kun hvad jeg kan lave på grillen, for det er i det mindste nogenlunde tåleligt når jeg kan være udendørs. Men ja, salater er også ofte på menuen her i øjeblikket. Og det gør nu heller ikke så meget :)
Lækre detaljer, du har i køkkenet. Det ser meget hyggeligt og indbydende ud.
SvarSletTak, Lisbeth - det er jeg glad for at du synes. :)
SletDet er da supergodt ud :)
SvarSletVi har slet ikke grillet i år, men vi har heller ikke nogen grill, så... :) Vi har to engangsgrill ude i skuret, men dem venter vi med at bruge til vejret er blevet mere "normalt".
Tak Esther! Nu ser det ud som om det er sikkert at grille igen - hvis altså man kan stå i tørvejr og læ ;)
Slet