Gå videre til hovedindholdet

Facelift

Så blev det tid til et facelift - på huset altså. I virkeligheden er der nok ikke den store forskel på den behandling du kan få på diverse skønhedsklinikker og så den huset er blevet udsat for. Det er alger, mos og skidt på murværket vi taler om, og der er ikke så lidt af den slags på sådan en gammel nordvendt facade. Det er ikke fordi det gør stor skade på murværket - men det er klart, at det kan holde på fugten på muren, som så giver grobund for ny algevækst, og så har vi skruen uden ende. Kønt er det i hvert fald ikke, så nu skal det væk!


Processen startede for 14 dage siden med en oversprøjtning af facaden med algesæbe. Det skal have nogle dage til at virke - og så skal det selvfølgelig ikke skylles af i regnvejr. Altså var det mere held end noget andet der har gjort at muren rent faktisk var klar til afrensning her i weekenden. Man kan prøve at fjerne de døde alger med en stiv kost - men det batter ligesom ikke rigtigt.

Så da vores murer tilbød, at vi kunne låne hans højtryksspuler var der ingen tvivl. YES til POWERTOOLS! Der er godt med tryk på, så man skal være lidt forsigtig hvis der er skrøbelige fuger. På den anden side, så er det jo også fint at opdage hvor disse fuger er, så man efterfølgende kan få dem repareret.




Vores fine nye pigstensbelægning klarede skærene, bla fordi vi beskyttede fugerne med en træplade, så alt stenmelet ikke blev spulet bort. Det er beskidt og vådt arbejde. Især når man kommer i højden og ind i krogene, hvor der uværgeligt står en sky af beskidt vand, sand og skidt tilbage i hovedet på én. Det er noget med indgangsvinkel = udgangsvinkel...

Det gode ved denne slags projekter er, at man tydeligt kan se hvor langt man er kommet. Der er ingen tvivl.
Hvis du undrer dig over de hvide "kridt-streger", så er det en del af den lokale byggeskik, at man tidligere malede fugerne op. Et kæmpe arbejde, som sjældent gøres mere. Det kan se flot ud (især på afstand), men jeg synes det forudsætter at muren står snorlige. Det gør vores ikke mere, især ikke på sydsiden. Den bugter sig op og ned og det er der ligesom ingen grund til at understrege, vel?



Et før og efter billede. Kontrasten er større i virkeligheden og når muren er helt tør. Men fint resultat. Resterne af den "falske" oppudsede sokkel er måske blevet mere tydelig end jeg synes om. Måske den burde blive pudset op igen?

Når vi får en periode med tid og tørvejr igen, skal muren have en gang algesæbe igen. Det tager lige resterne og så kommer der ikke lige nye alger med det samme.
...så mangler der bare at det gamle husnummer kommer op igen, en ny postkasse og så lidt beplantning...


Kommentarer

  1. Det bliver jo bare så fint alt sammen... jeg var på besøg - ikke Sååååeee langt fra dit hus i weekenden, og jeg tænkte på at køre hen og se om jeg kunne finde dit hus---- hi hi ----- jeg opgav selvfølgelig tanken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi, hvor sjovt at du har været i nabolaget! Et par andre bloggere har været forbi, så det er åbenbart ikke helt umuligt at spotte huset - det skiller sig jo også lidt ud fra mængden. :-)

      Slet
  2. Let at forestille sig det er et "beskidt" arbejde i har haft gang i. Det ser godt ud, og bliver endda endnu bedre med de sidste hyggelige detaljer:-)
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det pyntede gevaldigt! NU kommer det sjove og hyggelige med at få lidt liv i den "forhave". Der er bla indkøbt lavendler ;-)

      Slet
  3. Sikke en forskel!
    Det er simpelthen bare sådan et charmerende hus I har - SÅ skønt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Ja, det er så skønt at gøre noget arbejde, hvor man umiddelbart kan se et resultat! Og TAK :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …