Gå videre til hovedindholdet

Facelift

Så blev det tid til et facelift - på huset altså. I virkeligheden er der nok ikke den store forskel på den behandling du kan få på diverse skønhedsklinikker og så den huset er blevet udsat for. Det er alger, mos og skidt på murværket vi taler om, og der er ikke så lidt af den slags på sådan en gammel nordvendt facade. Det er ikke fordi det gør stor skade på murværket - men det er klart, at det kan holde på fugten på muren, som så giver grobund for ny algevækst, og så har vi skruen uden ende. Kønt er det i hvert fald ikke, så nu skal det væk!


Processen startede for 14 dage siden med en oversprøjtning af facaden med algesæbe. Det skal have nogle dage til at virke - og så skal det selvfølgelig ikke skylles af i regnvejr. Altså var det mere held end noget andet der har gjort at muren rent faktisk var klar til afrensning her i weekenden. Man kan prøve at fjerne de døde alger med en stiv kost - men det batter ligesom ikke rigtigt.

Så da vores murer tilbød, at vi kunne låne hans højtryksspuler var der ingen tvivl. YES til POWERTOOLS! Der er godt med tryk på, så man skal være lidt forsigtig hvis der er skrøbelige fuger. På den anden side, så er det jo også fint at opdage hvor disse fuger er, så man efterfølgende kan få dem repareret.




Vores fine nye pigstensbelægning klarede skærene, bla fordi vi beskyttede fugerne med en træplade, så alt stenmelet ikke blev spulet bort. Det er beskidt og vådt arbejde. Især når man kommer i højden og ind i krogene, hvor der uværgeligt står en sky af beskidt vand, sand og skidt tilbage i hovedet på én. Det er noget med indgangsvinkel = udgangsvinkel...

Det gode ved denne slags projekter er, at man tydeligt kan se hvor langt man er kommet. Der er ingen tvivl.
Hvis du undrer dig over de hvide "kridt-streger", så er det en del af den lokale byggeskik, at man tidligere malede fugerne op. Et kæmpe arbejde, som sjældent gøres mere. Det kan se flot ud (især på afstand), men jeg synes det forudsætter at muren står snorlige. Det gør vores ikke mere, især ikke på sydsiden. Den bugter sig op og ned og det er der ligesom ingen grund til at understrege, vel?



Et før og efter billede. Kontrasten er større i virkeligheden og når muren er helt tør. Men fint resultat. Resterne af den "falske" oppudsede sokkel er måske blevet mere tydelig end jeg synes om. Måske den burde blive pudset op igen?

Når vi får en periode med tid og tørvejr igen, skal muren have en gang algesæbe igen. Det tager lige resterne og så kommer der ikke lige nye alger med det samme.
...så mangler der bare at det gamle husnummer kommer op igen, en ny postkasse og så lidt beplantning...


Kommentarer

  1. Det bliver jo bare så fint alt sammen... jeg var på besøg - ikke Sååååeee langt fra dit hus i weekenden, og jeg tænkte på at køre hen og se om jeg kunne finde dit hus---- hi hi ----- jeg opgav selvfølgelig tanken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi, hvor sjovt at du har været i nabolaget! Et par andre bloggere har været forbi, så det er åbenbart ikke helt umuligt at spotte huset - det skiller sig jo også lidt ud fra mængden. :-)

      Slet
  2. Let at forestille sig det er et "beskidt" arbejde i har haft gang i. Det ser godt ud, og bliver endda endnu bedre med de sidste hyggelige detaljer:-)
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det pyntede gevaldigt! NU kommer det sjove og hyggelige med at få lidt liv i den "forhave". Der er bla indkøbt lavendler ;-)

      Slet
  3. Sikke en forskel!
    Det er simpelthen bare sådan et charmerende hus I har - SÅ skønt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Ja, det er så skønt at gøre noget arbejde, hvor man umiddelbart kan se et resultat! Og TAK :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …