HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Så blev det tid til et facelift - på huset altså. I virkeligheden er der nok ikke den store forskel på den behandling du kan få på diverse skønhedsklinikker og så den huset er blevet udsat for. Det er alger, mos og skidt på murværket vi taler om, og der er ikke så lidt af den slags på sådan en gammel nordvendt facade. Det er ikke fordi det gør stor skade på murværket - men det er klart, at det kan holde på fugten på muren, som så giver grobund for ny algevækst, og så har vi skruen uden ende. Kønt er det i hvert fald ikke, så nu skal det væk! Processen startede for 14 dage siden med en oversprøjtning af facaden med algesæbe. Det skal have nogle dage til at virke - og så skal det selvfølgelig ikke skylles af i regnvejr. Altså var det mere held end noget andet der har gjort at muren rent faktisk var klar til afrensning her i weekenden. Man kan prøve at fjerne de døde alger med en stiv kost - men det batter ligesom ikke rigtigt. Så da vores murer tilbød, at vi kunne låne hans højt...

Det handler stadig om sten. Om den nye pigstenbelægning foran huset. Vi er færdige. Med stor streg under FÆRDIGE, for det har været et stort arbejde. Hårdt at slæbe sten og sidde bøjet og hamre og banke dem på plads, men så har vejret også drillet med regn i stride strømme eller ulidelig varme - med tilhørende invasion af gnavpanner og klæg. Men vi er færdige. Og resultatet er blevet ret godt faktisk. Synes vi selv i hvert fald...  Til det sidste var var der stor usikkerhed om der var sten nok. Den uendelige bunke viste sig ikke at være så uendelig endda. Om der var nok vil jeg vente med at afsløre... Nogle steder har vi måttet justere lidt på den gamle belægning - feks. her ved denne målerbrønd. Det er mit håb at affaldsspandene kan komme til at bo her , så vi slipper for at trække dem frem og tilbage når der er tømmedag. Hvis vi HUSKER hvornår der er tømmedag. Bemærk det fine dæksel. Selvfølgelig passer brønden ikke med belægningen, så den er nogle cm for lav. Nu ha...

Jeg stammer ikke. Men det er sådan det foregår når man lægger pigstensbelægning. Igen og igen vendes og drejes hver eneste sten og igen forsøger man at finde det helt rigtige placering til netop DENNE stump bjerg. Igen og igen bankes den på plads til den er i rette højde. Og så kan man gå videre til næste. Stenene er leveret af vognmand fra en grusgrav, hentet 20 meter nede i jorden hvor du finder sten der er rundede...men ikke runde. De er formet af landskabets bevægelser gennem tusind af år, afstrømning af isvand, indfanget i is igen, skurret rundt med en langsomhed som vores hjerner næsten ikke kan fatte. Til sidst er de så endt i dette lag i netop denne grusgrav, hentet af netop denne vognmand og læsset af i netop denne indkørsel. 1.5 ton.  Og så går man ellers i gang. En sten ad gangen. Og pludselig ligger der 1 meter. Så 2 og så mange. Hvorfor så dette besvær? Jo, den slags belægning hører ligesom med til sådan et hus! Det er nok den væsentligste forklaring. ...

Så kom vi så langt. Den sidste del blev en lidt langtrukken affære, men historien har fået en happy end. Som helhed har projektet gået over al forventning, og jeg vil igen benytte lejligheden til at rose de håndværkere, der har været i sving her. Der er nogle af dem derude, som er rigtig gode og som gerne vil gøre det godt. Men de bliver jo kun gode ved at få opgaver...så husk det, når du sætter sorte fætter Anders til at gøre arbejdet - eller polske Andrej. Denne sidste etape er primært gået på blikarbejdet...selvom blik ikke har noget med sagen at gøre. Frontspicet og det lille tag bag det, skulle inddækkes. Og det er det blevet efter alle kunstens regler. Den sidste del af projektet: Inddækning af frontispice! Nu er den på plads og rettet til. Fin afslutning på murværket - men først og fremmest skal det jo beskytte muren. Altså mod vand fra oven...  Faktisk ser du nu på den egentlige årsag til at taget er blevet skiftet. Inddækningen mellem strå og murværk har aldrig...

I skrivende stund er stråtaget ved at få den sidste finish. Med andre ord har jeg ikke set resultatet "live", men har modtaget nogle billeder fra vores tækker. Jeg må sige, at det pynter, at se huset uden stillads! Og uden pressening på. Og uden bunker af strå og andet affald rundt om huset. I dette indlæg får I en tur gennem denne del af renoveringen...og jeg må advare: der kommer stærke billeder hvis man er skidt-forskrækket! Foto: David Pegrim Lad os starte med at nyde resultatet so far. Taget var ikke ved at falde sammen før, men nu hvor det står nytækket må man sige, at det bare er FLOT når det er helt jomfrueligt lyst og med skarpe kanter! Allerede efter nogle måneder vil det få den grå-brune farve, som kendetegner stråtag, så det er med at nyde synet nu. Men der er jo noget der går forud...og det er jo at det gamle tag fjernes. Og murværket repareres. Og nyt strå lægges på. Det er noget der sviner: støv, strå og stumper af mursten og mørtel overalt! Fo...

Dette er en haveblog, og derfor er fokus selvfølgelig på...ja haven. Men haven hører jo til et hus. Og huset har en historie og en arkitektur, som selvfølgelig har betydning for hvordan haven ser ud. I disse dage gennemgår huset en tiltrængt renovering, hvor der kommer nyt strå på den ene side af taget, ny skorstenspibe, frontspicet bliver rettet op og der kommer ny zink på. Så i dette indlæg kommer der altså meget mursten og meget lidt have. Så er du advaret! FØR : Huset er fra 1857 og er oprindeligt en skole. Det forklarer det markante parti der markerer hoveddøren: Et frontespice. Dette er lidt usædvanligt bredt og stort. Man lavede den slags partier i facaden for at sikre at brændende strå ikke skulle falde ned og blokere udgangen, hvis der skulle opstå brand. Gennem tiden er overdelen blevet lappet og repareret på sådan en måde at det fine profil er gået tabt.  EFTER : Efter mureren har været igang: Frontespicet har fået sin barokke og mere elegante afslutning ...