HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Det med beskæring er jo nærmest et religiøst spørgsmål. Og ligesom med andre religiøse spørgsmål er det svært at finde ud af hvem, der sidder inde med den helt rigtige fortolkning. Så man må lægge til og trække fra og så i øvrigt mærke efter: Hvad føles rigtigt? Når det gælder det gamle æbletræ, har jeg hidtil  foretaget beskæringen om vinteren  - omkring marts. Det skyldes dels, at det har været ganske voldsomme indgreb der har fundet sted. Vi snakker amputering af store grene og flere på én gang. Så det gav god mening at gøre det på et tidspunkt hvor saftspændingen er lav. Dernæst har der så været det rent praktiske: Det er simpelthen meget nemmere at beskære i vinterhalvåret hvor træet står nøgent og man tydeligt kan se dets struktur. Det er også meget nemmere at komme til rundt om træet på den tid af året. Ulempen er at det kræver en god del fantasi at forestille sig betydningen af den beskæring man laver. Man har ikke helt samme fornemmelse for ...

...for nu blev det gamle æbletræ også beskåret. Det markerer endegyldigt at sidste sæson er ovre, når de strittende augustskud ryger af! Samtidigt må man jo også tvinge billeder frem af et træ i vækst, med blomstring og frugter, så man kan beskære de rigtige grene. Og den slags billeder for sit indre blik er slet ikke tossede...slet ikke! Nu ligger de afskårne grene og minder om, at man godt kan have brug for voldsomme kosmetiske indgreb hvis man er en ældre årgang og gerne vil have ungdommens figur og frugtbarhed. Ingrid Marie, som den gamle dame hedder, har undergået en foryngelseskur igennem de seneste år og er nu et fint og sundt lille træ med masser af personlighed. Augustskuddene er lange og lige, hurtigtspurtende skud, som træet sætter som en reaktion på beskæring. Det må man indstille sig på: når først du er begyndt på beskæring, må du fortsætte, for træets kompenserende vækst lukker helt af for lys og luft. Og hvad kan man så bruge det til? De krogede mindre...

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus! Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering. Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indt...

Dufte! Det er noget af det jeg savner ved havelivet i vinterhalvåret. Der er masser af dufte INDENDØRE - især i julen - men duftesansen bliver ikke stimuleret så meget UDENFOR. Men det begynder nu i takt med at træer og blomster så småt springer ud.   Lavendlerne har også fine skud og det plejer at være mit tegn til at nu skal de klippes ned. Jeg plejer at give dem en tæt barbering her i marts måned, det holder dem tætte og fyldt med de fantastiske, duftende blomster når vi kommer længere hen på sommeren. Faktisk plejer jeg at klippe dem temmeligt langt ned...i år slipper de med en lidt mere moderat studsning, for dele af dem er ret pressede af vinden der kommer susende om hushjørnet. Det tankevækkende at se hvor meget det påvirker væksten af selv sådan en robust plante som lavendel. Men mens man nu klipper løs så bliver man indhyllet i den skønneste duft af lavendlernes æteriske olier. Jeg måtte da bevare den duft lidt endnu, så jeg samlede afklippet med de mes...

Endnu et tegn på at foråret er lige om hjørnet: Den årlige beskæring af æbletræet er blevet foretaget denne weekend. Svoger har trådt til med kyndigt håndelag og trænet blik for hvad der kan blive og hvad der bør ryge af. Æbletræet før beskæring Egentlig startede forberedelserne allerede i sensommeren, hvor grene der var "i vejen" blev dødsmærke t - med en snor. Snip, snip og et par intensive træk med saven - og væk var de! Æbletræet efter beskæring Efter sådan en tur minder træet lidt om et nyklippet får: det ser ret afpillet og bart ud. Men det må til i en lille have som denne og med et træ som har været hårdt ramt af kræftknuder. Det vil om et par måneder strutte af velvære og voksekraft og man vil hurtigt have glemt det lidt ynkelige syn man ser nu. Efter alle vanrisene er væk og der er ryddet ud i grenene ser træet lidt bart ud Afklippet er nu samlet i en nydelig bunke, klar til grenpladsen. Men nogle af skuddene har jeg sparet og hevet indend...

Nu er alle blade snart faldet af æbletræet og strukturen træder igen frem efterhånden som det grønne forsvinder. Sommerens sky af kraftige grønne blade er på retur og den store masse, der gav kølig skygge i de varme sommerdage,  lader nu igen lys trænge gennem grenene og ned til underskoven af Hortensia, Kvan og Violfrøstjerne. Træet her i november Træet har i år ENDELIG givet frugt igen - store flotte æbler. Så det gik uden sommerbeskæring. Havde ellers en plan om at begrænse antallet af vanris ved at fjerne dem i løbet af sommeren. Men må erkende at det kræver helt særlige talenter. Ikke det at svinge saksen - det kan alle - men at SE hvor man skal slå til er praktisk talt umuligt når man står med hovedet oppe i sådan en trætop. Man (jeg) mister ganske enkelt orienteringen og kan ikke se hvad der skal væk og hvad der skal blive. Så det bliver til 1 årlig beskæring - februar eller marts! Typisk en kold fornøjelse, men så er det nye haveår jo ligesom i gang. Og det ...

Så er årets slagtning af lavendler klaret. Det skærer altid i hjertet når jeg klipper i dem, men skal så blot huske på at de bliver tættere og blomstrer flottere når man husker at gøre dette. Tidligere har jeg klippet dem primo marts, men det har været for koldt i år. Har klippet dem hårdt tilbage, især lands stenkanten - nu må vi se om de klarer den. Efter beskæring - hjørnet ud mod vejen blev taget efter kaffepausen... Før beskæring - det er måske lidt svært at se hvad der er hvad. Men det grå 'uldne' langs gruset er lavendlerne...

Så blev årets beskæring af æbletræerne overstået - i bidende kulde! Men nu skulle det være, for foråret er bestemt på vej - det er jeg ikke i tvivl om. I år foregik det uden svogers kyndige vejledning, så træet blev mest blot skåret tilbage og ikke udtyndet så meget. Vi fjernede dog en af de store grene ind mod naboen, da den gren der efter planen skulle "overtage" har nået en størrelse, så vi tør tro på at den kan klare mosten! Sådan ser træet ud efter en noget omstændig beskæring... ...og sådan så det ud før beskæring:

I stedet for hæk har vi plantet en række æbletrær ud mod marken. De formes nu som espalietrær ved at beskære dem og binde dem op på rionet. Målet har været at få en grøn adskillelse som giver læ og hindrer indsyn om sommeren, men som samtidigt lader os se ud over markerne. Det skal også være en løsning der ikke lukker helt af for lyset, da vi jo gerne skal have noget kønt at kigge på på vores side af hegnet - og det kræver lys og luft. Projektet skrider fint frem med mange skud i år - og en masse blomster, så der kommer nok ligeså mange frugter som sidste år. Måske flere! I vinter stod træerne også smukt som silouetter ud mod marken, så det bliver flot året rundt når der er danner 'etager' nok og der er kommet sideskud på grenene. Sorterne er (fra skuret mod det gamle æbletræ: Rød Ananas (Malus Domestica), Rubinola Balkon, Rød Ananas, Rød Ananas, Rød Ananas, Guldborg Balkon, Æblekvæde (Leskovacka). I løbet af sommeren skal lodrette eller skud der er stejlere end 45 gr...

Det gamle æbletræ efter beskæringen 26. februar 2012 - og igen her midt i maj hvor skuddene er på vej og der er blomster på. Flere blomster end de foregående år, så måske også et par æbler til efteråret? Det har været prisen for at få formet og få det skadede træ på fode igen, at det ikke har båret frugt. I år vil jeg prøve at holde vanrisene tilbage... måske det også kan hjælpe lidt? Træet er de sidste år blevet beskåret i februar/marts hvor der er tyndet ud i grene/skud, så en gren ikke deler sig i mere end max 3 forgreninger. Disse er skåret tilbage til ca 3 knopper. Paradisæbletræet holdes i buskform - med hård hånd! Vores Paradisæble (Malus Sargetii), Sargentæble, beskæres på nogenlunde samme måde. Her er målet dog en tæt busk, der kan tage 'suset' fra hushjørnet og den smalle indgang til haven, og dermed skåne de øvrige planter i gavlbedet.