Gå videre til hovedindholdet

Årets æbletræbeskæring

Endnu et tegn på at foråret er lige om hjørnet: Den årlige beskæring af æbletræet er blevet foretaget denne weekend. Svoger har trådt til med kyndigt håndelag og trænet blik for hvad der kan blive og hvad der bør ryge af.

Æbletræet før beskæring






Egentlig startede forberedelserne allerede i sensommeren, hvor grene der var "i vejen" blev dødsmærket - med en snor. Snip, snip og et par intensive træk med saven - og væk var de!
Æbletræet efter beskæring


Efter sådan en tur minder træet lidt om et nyklippet får: det ser ret afpillet og bart ud. Men det må til i en lille have som denne og med et træ som har været hårdt ramt af kræftknuder. Det vil om et par måneder strutte af velvære og voksekraft og man vil hurtigt have glemt det lidt ynkelige syn man ser nu.
Efter alle vanrisene er væk og der er ryddet ud i grenene ser træet lidt bart ud


Afklippet er nu samlet i en nydelig bunke, klar til grenpladsen. Men nogle af skuddene har jeg sparet og hevet indendøre så de kan blive drevet til at give nogle grønne blade her i alt det grå. Nu skal træet derude bare se at følge trop og sætte en masse blomster og blade!
Driver-liv...æblegrene taget ind i varmen

Mens vi venter...æblegrene og tulipaner kan give lidt forårsstemning

Kommentarer

  1. Så deilig å få hjelp til beskjæringen:) Nå blir det nok flott til sommeren og avling til høsten - og kanskje epleblomster inne på bordet?
    Jeg har bare nye og små epletrær i hagen min. Det stikker knapt en gren over snøen så beskjæring er ikke å tenke på enda. Men måke snø kan og bør jeg nok tenke på... Sukk!

    SvarSlet
  2. Hej Gerd
    Her er det noget mildere vejr og solen har skinnet i dag som på en forårsdag så ingen sne her (dejligt!). Meeeen der er nu et stykke tid til varmen kommer! Mine espaliertræer er også kun nogle få år gamle, men de har også fået en tur med beskærersaksen for at holde formen.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …