Gå videre til hovedindholdet

Forberedelse til beskæring

Nu er alle blade snart faldet af æbletræet og strukturen træder igen frem efterhånden som det grønne forsvinder. Sommerens sky af kraftige grønne blade er på retur og den store masse, der gav kølig skygge i de varme sommerdage,  lader nu igen lys trænge gennem grenene og ned til underskoven af Hortensia, Kvan og Violfrøstjerne.

Træet her i november


Træet har i år ENDELIG givet frugt igen - store flotte æbler. Så det gik uden sommerbeskæring. Havde ellers en plan om at begrænse antallet af vanris ved at fjerne dem i løbet af sommeren. Men må erkende at det kræver helt særlige talenter. Ikke det at svinge saksen - det kan alle - men at SE hvor man skal slå til er praktisk talt umuligt når man står med hovedet oppe i sådan en trætop. Man (jeg) mister ganske enkelt orienteringen og kan ikke se hvad der skal væk og hvad der skal blive. Så det bliver til 1 årlig beskæring - februar eller marts! Typisk en kold fornøjelse, men så er det nye haveår jo ligesom i gang. Og det er unægteligt noget nemmere at se hvor snittet skal ligge.

Snoren markerer hvor der skal saves til februar.


Men, men...i år har jeg dog været så snu at markere hvilke af de større grene der kan ryge og hvor snittet skal ligge. Ulempen ved vinterbeskæringen er jo at man skal være udstyret med enten en god hukommelse eller en god fantasi for at kunne "se" hvordan en gren tager sig ud med blade og den nye sæsons vækst... Det kan være svært sådan en vinterdag! Og jeg har i hvert tøvet mere end en gang inden sav og saks har fået lov at arbejde sig igennem en gren. Nu har jeg så bundet snore på de grene der skal væk - de kan fjernes uden at forstyrre træets proportioner og må vige til fordel for mere lys ind under kronen. Kom forår så vi kan komme igang!

Træet efter beskæring i marts




























Nogle af de flotte æbler - Ingrid Marie

Kommentarer

  1. Det er faktisk en god idé med snorene. Det er nemlig uligt nemmere at beskære med blade på træerne, men også meget besværligt. Spændende at se om det giver pote og flere og større frugter på træet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Altid hjerteskærende at klippe og skære i et træ. Så godt hvis man kan føle sig mere sikker på at man fjerner de rigtige grene :)
      God lørdag fra Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Martsbeskæringen ser da helt god ud, i vore kolonihave beskar vi altid i denne paraplyform, hvor de lange 1 års ris blev klippet af i forholdet 2/3 helt væk 1/3 klippet til 3-4 knopper, nye 2års afkortes til igen 3-4 knopper, disse skud bærer så æbler på 3 års skud.
    Men det er et rigtig klippearbejde. både sommer og vinter.

    SvarSlet
  3. Hej Henrik
    Vi er stadig i en proces med at bygge træets krone op og få balance i træet. Det blev kraftigt beskåret og udtyndet for 4 år siden, og nu bruger vi det enkle princip at der højest må være 3 skud i hver forgrening og de afkortes til 2-3 knopper. I virkeligheden er det kun det ene skud der skal bevares - de øvrige er kun "forsikring" indtil 3. eller 4. år hvor grensættet fjernes helt. Det er så også derfor vi først nu begynder at få æbler på træet igen. Men der skal mange snit til - så man skal huske at slibe sin saks!
    Søndagshilsen fra Henrik Havehjerne

    SvarSlet
  4. Det er da en virkelig god ide at afmærke de grene der kan fjernes, vi burde også beskære vores paradisæbletræ, det er blevet alt for stort..... men det er nu ikke så nemt at gøre det rigtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Nej det er ikke nemt - men har hørt en klog mand sige, at hvis man er i tvivl: Så klip! Hvis man klipper en forkert gren af vil der komme en ny...men det kan jo godt nok tage nogle år :-)))

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…