Gå videre til hovedindholdet

Forberedelse til beskæring

Nu er alle blade snart faldet af æbletræet og strukturen træder igen frem efterhånden som det grønne forsvinder. Sommerens sky af kraftige grønne blade er på retur og den store masse, der gav kølig skygge i de varme sommerdage,  lader nu igen lys trænge gennem grenene og ned til underskoven af Hortensia, Kvan og Violfrøstjerne.

Træet her i november


Træet har i år ENDELIG givet frugt igen - store flotte æbler. Så det gik uden sommerbeskæring. Havde ellers en plan om at begrænse antallet af vanris ved at fjerne dem i løbet af sommeren. Men må erkende at det kræver helt særlige talenter. Ikke det at svinge saksen - det kan alle - men at SE hvor man skal slå til er praktisk talt umuligt når man står med hovedet oppe i sådan en trætop. Man (jeg) mister ganske enkelt orienteringen og kan ikke se hvad der skal væk og hvad der skal blive. Så det bliver til 1 årlig beskæring - februar eller marts! Typisk en kold fornøjelse, men så er det nye haveår jo ligesom i gang. Og det er unægteligt noget nemmere at se hvor snittet skal ligge.

Snoren markerer hvor der skal saves til februar.


Men, men...i år har jeg dog været så snu at markere hvilke af de større grene der kan ryge og hvor snittet skal ligge. Ulempen ved vinterbeskæringen er jo at man skal være udstyret med enten en god hukommelse eller en god fantasi for at kunne "se" hvordan en gren tager sig ud med blade og den nye sæsons vækst... Det kan være svært sådan en vinterdag! Og jeg har i hvert tøvet mere end en gang inden sav og saks har fået lov at arbejde sig igennem en gren. Nu har jeg så bundet snore på de grene der skal væk - de kan fjernes uden at forstyrre træets proportioner og må vige til fordel for mere lys ind under kronen. Kom forår så vi kan komme igang!

Træet efter beskæring i marts




























Nogle af de flotte æbler - Ingrid Marie

Kommentarer

  1. Det er faktisk en god idé med snorene. Det er nemlig uligt nemmere at beskære med blade på træerne, men også meget besværligt. Spændende at se om det giver pote og flere og større frugter på træet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Altid hjerteskærende at klippe og skære i et træ. Så godt hvis man kan føle sig mere sikker på at man fjerner de rigtige grene :)
      God lørdag fra Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Martsbeskæringen ser da helt god ud, i vore kolonihave beskar vi altid i denne paraplyform, hvor de lange 1 års ris blev klippet af i forholdet 2/3 helt væk 1/3 klippet til 3-4 knopper, nye 2års afkortes til igen 3-4 knopper, disse skud bærer så æbler på 3 års skud.
    Men det er et rigtig klippearbejde. både sommer og vinter.

    SvarSlet
  3. Hej Henrik
    Vi er stadig i en proces med at bygge træets krone op og få balance i træet. Det blev kraftigt beskåret og udtyndet for 4 år siden, og nu bruger vi det enkle princip at der højest må være 3 skud i hver forgrening og de afkortes til 2-3 knopper. I virkeligheden er det kun det ene skud der skal bevares - de øvrige er kun "forsikring" indtil 3. eller 4. år hvor grensættet fjernes helt. Det er så også derfor vi først nu begynder at få æbler på træet igen. Men der skal mange snit til - så man skal huske at slibe sin saks!
    Søndagshilsen fra Henrik Havehjerne

    SvarSlet
  4. Det er da en virkelig god ide at afmærke de grene der kan fjernes, vi burde også beskære vores paradisæbletræ, det er blevet alt for stort..... men det er nu ikke så nemt at gøre det rigtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Nej det er ikke nemt - men har hørt en klog mand sige, at hvis man er i tvivl: Så klip! Hvis man klipper en forkert gren af vil der komme en ny...men det kan jo godt nok tage nogle år :-)))

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …