HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Det med beskæring er jo nærmest et religiøst spørgsmål. Og ligesom med andre religiøse spørgsmål er det svært at finde ud af hvem, der sidder inde med den helt rigtige fortolkning. Så man må lægge til og trække fra og så i øvrigt mærke efter: Hvad føles rigtigt? Når det gælder det gamle æbletræ, har jeg hidtil  foretaget beskæringen om vinteren  - omkring marts. Det skyldes dels, at det har været ganske voldsomme indgreb der har fundet sted. Vi snakker amputering af store grene og flere på én gang. Så det gav god mening at gøre det på et tidspunkt hvor saftspændingen er lav. Dernæst har der så været det rent praktiske: Det er simpelthen meget nemmere at beskære i vinterhalvåret hvor træet står nøgent og man tydeligt kan se dets struktur. Det er også meget nemmere at komme til rundt om træet på den tid af året. Ulempen er at det kræver en god del fantasi at forestille sig betydningen af den beskæring man laver. Man har ikke helt samme fornemmelse for ...

...for nu blev det gamle æbletræ også beskåret. Det markerer endegyldigt at sidste sæson er ovre, når de strittende augustskud ryger af! Samtidigt må man jo også tvinge billeder frem af et træ i vækst, med blomstring og frugter, så man kan beskære de rigtige grene. Og den slags billeder for sit indre blik er slet ikke tossede...slet ikke! Nu ligger de afskårne grene og minder om, at man godt kan have brug for voldsomme kosmetiske indgreb hvis man er en ældre årgang og gerne vil have ungdommens figur og frugtbarhed. Ingrid Marie, som den gamle dame hedder, har undergået en foryngelseskur igennem de seneste år og er nu et fint og sundt lille træ med masser af personlighed. Augustskuddene er lange og lige, hurtigtspurtende skud, som træet sætter som en reaktion på beskæring. Det må man indstille sig på: når først du er begyndt på beskæring, må du fortsætte, for træets kompenserende vækst lukker helt af for lys og luft. Og hvad kan man så bruge det til? De krogede mindre...

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus! Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering. Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indt...

Nu er alle blade snart faldet af æbletræet og strukturen træder igen frem efterhånden som det grønne forsvinder. Sommerens sky af kraftige grønne blade er på retur og den store masse, der gav kølig skygge i de varme sommerdage,  lader nu igen lys trænge gennem grenene og ned til underskoven af Hortensia, Kvan og Violfrøstjerne. Træet her i november Træet har i år ENDELIG givet frugt igen - store flotte æbler. Så det gik uden sommerbeskæring. Havde ellers en plan om at begrænse antallet af vanris ved at fjerne dem i løbet af sommeren. Men må erkende at det kræver helt særlige talenter. Ikke det at svinge saksen - det kan alle - men at SE hvor man skal slå til er praktisk talt umuligt når man står med hovedet oppe i sådan en trætop. Man (jeg) mister ganske enkelt orienteringen og kan ikke se hvad der skal væk og hvad der skal blive. Så det bliver til 1 årlig beskæring - februar eller marts! Typisk en kold fornøjelse, men så er det nye haveår jo ligesom i gang. Og det ...

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dr atte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet. Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!! Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet...

Pludselig er det blevet sensommer og uden at jeg rigtigt har bemærket det, har æblerne stille og roligt vokset sig større og større og fået fine røde kinder. På denne tid er de jo så også dækket bag et tæppe af stauder, så jeg var ganske imponeret da jeg kom over på den anden side af "hækken" og så hvor mange æbler de bærer i år. Havde egentlig ikke regnet med noget særligt, for foråret var lidt fattigt på insekter hos os. Faktisk var jeg ude og lege bi, med en lille pensel fra blomst til blomst. Man kan vel næsten sige at disse æbler er mine "børn" så? Viser lige et billede af blomsterne fra i foråret... Selve espaliererne begynder også at tage form. Jeg får hele tiden at vide, at de træer jo ikke har gode betingelser, sådan klemt fra den ene side af stauderne. Jeg må så (igen) minde folk om at træerne IKKE er der for frugternes skyld - de skal kun give så mange frugter, at vi har lidt at gumle på her i efteråret. Træerne er derimod sat for at danne en tynd ...

Her lidt opdate: Vi har høstet æblene - her i sidste omgange var der hele 5 stk! Til gengæld har et af træerne kvitteret med blomster - hvem sagde global opvarmning? Her i efterårsferien er der blevet ryddet op i urtebedet - den store staudeflytning og nedlægning af løg må vente, for der er stadig fuld knald på planterne og stadig masser af blomster. Så hvem kan nænne at klippe det ned og grave op? Forårsblomst i oktober   Bredbladet persille (nederst) - flyttet til vinteropbevaring fra plantesæk til bedet. Ovenover ses dilden, der langt om længe fik liv.   Sanering af bed: Løvstikken er der kun en 1/3 tilbage af. Resten har fået et nyt hjem hos Christa. Det samme har den russiske estragon. Den franske estragon fra Mikael har nu fået mere plads at vokse på. Mynten fra Mikael er blevet sat i bur, som flere af de andre mynter - den viste sig at have en voldsom lang rod gennem hele bedet- det stopper nu! De to rosmarin er blevet sat i potter og...