HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Så må vi vist godt begynde at jule lidt... Jeg lovede på Instagram at lægge lidt på om hvordan jeg har lavet de fine, lette kranse af rosmarin. Min rosmarin står ude i haven i krydderurtebedet året rundt, og den har klaret det indtil nu... Men den får altid nogle svedne spidser i det kolde forårs barfrost, så jeg har besluttet at jeg ligeså godt kan få glæde af de mang skud nu. Jeg er gået efter stilke, der har lidt sideskud, så de giver lidt fylde til kransen. Selv om ringen ikke er dækket, så falder rosmarinens stilke i med blomstertapen, så man skal virkelig kigge efter for at se hvad der er hvad. De er meget nemme at lave: Jeg har brugt blød aluminiumstråd til at danne selve ringen. Omkransen fandt jeg ved at bruge en desserttallerken som skabelon. Lad tråden overlappe ca. 4 cm. Herefter har jeg tvundet blomstertape om tråden - det er nemmest at gøre det INDEN du samler ringen! Når du når til samlingen vinder du blot blomstertapen omkring - den klistrer fint ringen sammen. Så er ...

...for nu blev det gamle æbletræ også beskåret. Det markerer endegyldigt at sidste sæson er ovre, når de strittende augustskud ryger af! Samtidigt må man jo også tvinge billeder frem af et træ i vækst, med blomstring og frugter, så man kan beskære de rigtige grene. Og den slags billeder for sit indre blik er slet ikke tossede...slet ikke! Nu ligger de afskårne grene og minder om, at man godt kan have brug for voldsomme kosmetiske indgreb hvis man er en ældre årgang og gerne vil have ungdommens figur og frugtbarhed. Ingrid Marie, som den gamle dame hedder, har undergået en foryngelseskur igennem de seneste år og er nu et fint og sundt lille træ med masser af personlighed. Augustskuddene er lange og lige, hurtigtspurtende skud, som træet sætter som en reaktion på beskæring. Det må man indstille sig på: når først du er begyndt på beskæring, må du fortsætte, for træets kompenserende vækst lukker helt af for lys og luft. Og hvad kan man så bruge det til? De krogede mindre...