Gå videre til hovedindholdet

Første "rigtige" frøhøst

Dette forår var første gang jeg for alvor prøvede at så og forspire planter til udplantning i haven.
Det gik egentligt meget godt, med nogle enkelte - men væsentlige lærepenge:

1) Når man ikke har et drivhus skal man ikke så for tidligt: der er ganske enkelt ikke nok lys i en vindueskarm.

2) Sætter man spirekasser på altanen skal de være sikrede på en eller anden måde - sådan noget flamingo kan flyve langt omkring!




Men ellers en succes. Næste sæson byder på Kæmpejernurt (igen! Satser ikke på overlevende af dette års planter), Zinnia, Staudevalmue og Klokkeranke. Valmuerne skulle man jo faktisk kunne så nu?

Men jeg er jo så også blevet opmærksom på de muligheder der ligger i at høste egne frø. Derfor har jeg sikret mig mine egen frø fra Fingerbøl og min 2 slags stokroser. Ved ikke om jeg får brug for dem - der er en hel del 1.års Fingerbøl i haven nu og stokroser er der egentlig nok af. Meeeen måske man skulle have flere af den lyserøde slags? Og burde man ikke sikre næste års forsyning af nye Fingerbøl?









 
Skabet hvor fyret bor har vist sig at være særdeles velegnet til at tørre frøkapslerne i! Lader dem hænge i en åben plastpose (og HAR husket at skrive sort og farve på!) - nemt!

Kommentarer

  1. Dejligt at gøre klar til næste års høst. Jeg bruger kaffeposer, til at tørre mine frø i. Jeg putter dem blot i posen lukker med en clips og ned i skuffen med dem. Så ligger de i min skrivebordsskuffe og tørrer indtil jeg får lavet frøposer til dem. Stokroserne du har er vel nok smukke. Især de mørke er flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt trick - har såmænd også en skuffe eller to der kunne bruges til det formål...
      Ja, den mørke stokrose er ret flot og åbenbart også ret trendy i disse år. Starter som dyb, dyb mørk rød og bliver så mere lys efterhånden som solen bleger den. Sig til hvis du vil have en slat frø af den - har jo ligesom nogle at give af nu...

      Slet
  2. Både fingerbøl og stokrose skal nok så sig selv i rigelige mængder, gætter jeg på. Men man kan aldrig have for mange frø, du kan jo også forære væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk er haven så kompakt at ukrudtet har svært ved at få fat - det samme gælder så også andre planter som man GERNE vil have til at sprede sig. Bla. savnede jeg en masse Fingerbøl i år - der var ganske enkelt kommet for få frem på egen hånd. Så må nok hjælpe naturen lidt på vej :-)

      Slet
  3. Jeg har et par lamper, købt i Harald Nyborg, som jeg stiller planterne under, så jeg kan så rigtig tidligt! Kæmpe jernurt har jeg haft held med at overvintre i krukke - jeg dækkede den med gran og stillede den under et halvtag - og, til min store overraskelse, skød den næste forår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Har hørt at andre er lykkedes med at overvintre Kæmpe jernurt - jeg vil også gøre forsøget med dem jeg stående i en potte. Meeeeen mon ikke jeg skulle lave en helgardering og så lidt også?

      Har tænkt på at lave et lampe-arrangement af en slags...men det skal være noget jeg kan holde ud at se på mens det står på. Her trumfer min æstetiske sans min praktiske ;-))

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…