Gå videre til hovedindholdet

Første "rigtige" frøhøst

Dette forår var første gang jeg for alvor prøvede at så og forspire planter til udplantning i haven.
Det gik egentligt meget godt, med nogle enkelte - men væsentlige lærepenge:

1) Når man ikke har et drivhus skal man ikke så for tidligt: der er ganske enkelt ikke nok lys i en vindueskarm.

2) Sætter man spirekasser på altanen skal de være sikrede på en eller anden måde - sådan noget flamingo kan flyve langt omkring!




Men ellers en succes. Næste sæson byder på Kæmpejernurt (igen! Satser ikke på overlevende af dette års planter), Zinnia, Staudevalmue og Klokkeranke. Valmuerne skulle man jo faktisk kunne så nu?

Men jeg er jo så også blevet opmærksom på de muligheder der ligger i at høste egne frø. Derfor har jeg sikret mig mine egen frø fra Fingerbøl og min 2 slags stokroser. Ved ikke om jeg får brug for dem - der er en hel del 1.års Fingerbøl i haven nu og stokroser er der egentlig nok af. Meeeen måske man skulle have flere af den lyserøde slags? Og burde man ikke sikre næste års forsyning af nye Fingerbøl?









 
Skabet hvor fyret bor har vist sig at være særdeles velegnet til at tørre frøkapslerne i! Lader dem hænge i en åben plastpose (og HAR husket at skrive sort og farve på!) - nemt!

Kommentarer

  1. Dejligt at gøre klar til næste års høst. Jeg bruger kaffeposer, til at tørre mine frø i. Jeg putter dem blot i posen lukker med en clips og ned i skuffen med dem. Så ligger de i min skrivebordsskuffe og tørrer indtil jeg får lavet frøposer til dem. Stokroserne du har er vel nok smukke. Især de mørke er flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt trick - har såmænd også en skuffe eller to der kunne bruges til det formål...
      Ja, den mørke stokrose er ret flot og åbenbart også ret trendy i disse år. Starter som dyb, dyb mørk rød og bliver så mere lys efterhånden som solen bleger den. Sig til hvis du vil have en slat frø af den - har jo ligesom nogle at give af nu...

      Slet
  2. Både fingerbøl og stokrose skal nok så sig selv i rigelige mængder, gætter jeg på. Men man kan aldrig have for mange frø, du kan jo også forære væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk er haven så kompakt at ukrudtet har svært ved at få fat - det samme gælder så også andre planter som man GERNE vil have til at sprede sig. Bla. savnede jeg en masse Fingerbøl i år - der var ganske enkelt kommet for få frem på egen hånd. Så må nok hjælpe naturen lidt på vej :-)

      Slet
  3. Jeg har et par lamper, købt i Harald Nyborg, som jeg stiller planterne under, så jeg kan så rigtig tidligt! Kæmpe jernurt har jeg haft held med at overvintre i krukke - jeg dækkede den med gran og stillede den under et halvtag - og, til min store overraskelse, skød den næste forår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Har hørt at andre er lykkedes med at overvintre Kæmpe jernurt - jeg vil også gøre forsøget med dem jeg stående i en potte. Meeeeen mon ikke jeg skulle lave en helgardering og så lidt også?

      Har tænkt på at lave et lampe-arrangement af en slags...men det skal være noget jeg kan holde ud at se på mens det står på. Her trumfer min æstetiske sans min praktiske ;-))

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…