Gå videre til hovedindholdet

Rhododendronhaven i Rens

Gang på gang bliver man forundret over de flotte haver der gemmer sig rundt omkring landet. I lørdags var jeg på besøg i en af dem, nemlig Rodendronhaven i Rens. Vejret var ikke det bedste - men det kunne nu ikke ødelægge dagen!

Haven er en privat villahave hos Tove og Jørgen Jørgensen, der bid for bid har omdannet hele grundet til en perlerække af surbundsbede. De viser gerne haven frem og deler ud af deres erfaringer, så det er ikke kun øjet, der bliver stimuleret ved et besøg. I tiden hvor de mange rhododendron og azaleaer blomster holder de åbent dagligt - men tjek deres hjemmeside for åbningstider.
Noget man bemærker straks er de sirligt skårne kanter, der strammer det frodige grønne rum gevaldigt op. En disciplin jeg ALDRIG ville kunne have. Ifølge parret er det dog også her det meste havearbejde ligger - selve bedene er så tætte efterhånden, at det er begrænset hvor meget der skal luges der.
Haven har nogle og 30 år på bagen, så der er også nogle velvoksne trær mellem buskene. Deres vækst tæmmes lidt og der er overvejende valgt sorter der ikke stryger lige til himmels. Desuden er de opstammet, så de danner rumskabende overstandere.

Der bydes på masser af farver - og der kommer mere, for det var kun omkring 80% af blomsterne der var foldet ud ved vores besøg. 

Det er rhodoerne og azalearne, der er stjenerne her, men mellem dem er der omkring 300 slags hosta, der fylder ud og giver lidt dynamik i det grønne med deres forskellige bladformer og farver.

De mange stenbedsplanter afslutter og blødgør kanten og bidrager også til farveorgiet på dette tidspunkt.

Alle surbundsbedene er bygget op af stenkanter og fyldt op af Jørgens egen "produktion" af komposteret træflis. Det holder omkostningerne nede hvis man kan slippe for det dyre sphagnum - og det lyder da også som en fin bæredygtig løsning. Om end lidt omstændigt.

Planterne er ikke som sådan koordineret efter farve - det er mere højde/drøjde der er afgørende for placeringen. Vi har også at gøre med så højtråbende blomsterpragt, at de nok skal tilkæmpe sig opmærksomhed alligevel!


Tove ville gerne have en blodbøg... men den slags bliver jo kæmpestore. Det er nu lykkedes alligevel med denne podede sort, der har en paraply-lignende vækst og danner en fin kuppel. 





Hvem:
Rododendronhaven Rens v./ Tove og Jørgen Jørgensen

Hvor:
Rens Bygade 41, 6372 Bylderup-Bov

Hvornår:
Se hjemmeside - men i perioden hvor rhododendron og azalea blomstrer.

Web:
www.rhododendronhavenrens.dk

Kommentarer

  1. Tak for turen til Rhododendronhaven i Rens, det var spændende at se.

    SvarSlet
  2. Meget smuk have! Ja, der findes flere skønne haver rundt omkring end man tror!

    SvarSlet
  3. Hvilken smuk have, det må have været en oplevelse. Der findes så mange smukke haver i Danmark og heldigvis or os andre så holder de åbent så vi kan komme nyde dem.
    Lækre billeder du har taget.
    Masser af havehilsner fra Linda

    SvarSlet
  4. Det er med at komme ud og se de skønne åbne haver - men hvordan får man tid?!

    SvarSlet
  5. Tid, Henrik, hvad snakker du om, ved pandelampensskær og de lyse nætter. Tak for turen til Rens, jeg kender godt til havens eksistens, har dog ikke været der endnu, men en dag...Er Otto på Skolen næste Onsdag, så har jeg en plante til jer.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Henrik, du om nogen må vide hvordan man udnytter alle døgnets 24 timer med det projekt I har gang ;)
      Har tjekket med Otto - han er på skolen onsdag

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…