HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Det er koldt og stadig mørkt derude. Kunne det ikke være rart at glemme det for en stund og i stedet mindes en dejlig, varm sommerdag? Og for lige at skue ekstra op for temperaturen: genkalde et minde om et vidunderligt væksthus - Paradehuset ved Gisselfeld? Kom med! Besøget i Paradehuset var del af en pakke: et arrangement af Gardentour , der i sensommeren lavede nogle dagsarrangementer med ture til haver og planteskoler i det sydsjællandske. Min billet gav adgang til Paradehuset og efterfølgende et besøg hos Tidens Staude Design - (jeg har tidligere har lavet et indlæg om hvordan Munkhus holdt et lille foredrag/kursus om binding med havens materialer). Vejret var en af de typiske for den grå sommer i 2015 - behageligt nok, men ikke strålende sol...som så dog tittede frem af og til alligevel. På dagen fik vi en fornem modtagelse af Greg Kobett og blev lukket ind af den store gamle port, hvor Stig Lauritsen ventede ved væksthuset med fransk limonade og a...

Det er koldt og vi trækker indendøre i varmen. Godt vi ikke bor dér - udenfor! Men nogen er jo henvist til det liv (og her tænker jeg ikke på de stakkels hjemløse). Jeg har de små kryb i tankerne.  Ikke fordi jeg synes særligt godt om dem - de gnasker i mine blomster, laver huller i mine mure og lægger afkom i mine frugter og bær. Men - de æder jo også nogle af de andre insekter som måske gør mere skade. Og så er de jo også lækre snacks til havens fugle, og dem vil jeg jo gerne tiltrække. Så! I år har jeg været lidt opmærksom på at lave nogle hyggelige kroge hvor krapylet kan overvintre - om de vil det vil tiden vise. Da jeg klargjorde tulipanløgene efter tørring, gemte jeg toppene samt andre afklip af bla. hortensiablomster. Jeg tænkte, at det lige var noget fyld til et insektbo af den helt enkle slags. Nogle potter blev fyldt og ligger nu rundt omkring i kroge af haven - klar til at give ly til de før omtalte krapyl. Denne foderautomat er nu omdannet til insekthot...

I disse dage stråler glansen fra grantræer rundt omkring i de danske hjem. Pyntede med hjerter, kræmmerhuse og lys bringer de glæde og julehygge med deres eviggrønne farve og duft fra skoven. De kan faktisk også bringe glæde på spisebordet og det har jeg forsøgt mig med i år.  Til årets julemiddag kom der gransirup på ris a la mande'n - og de 2 dele klæder hinanden vældig godt. Siruppen er let grønlig og har en let harpikssmag, der går godt til det søde køkken. Du skal bruge de spæde skud af gran - usprøjtede selvfølgelig - og de indsamles typisk sidst i maj. Jeg var lige i sidste øjeblik med at høste mine, men det gik! Du skal bruge: 3 dele granskud 2 dele vand 2 dele sukker økologisk citron efter smag (½ til 1 liter vædske) Brig vand, sukker og skud i kog. Lad simre i 15 min. Nu kan du enten tage det af varmen, hælde på glas med citron øverst og lade det trække - evt. helt her til jul. Men fisk citronen op efter et par dage. Eller du kan lade det trække et døgn,...

Så kom vi på den anden side - dagene vil nu blive længere, lyset vende tilbage, stærkere og varmere dag for dag.  Ved denne tid plejer jeg at hjælpe tingene lidt på vej med den rituelle afbrænding af sommerbuketten . "Sommerbuketten" er typisk blevet indsamlet i ferien, når sommeren er på sit højeste. Den er traditionen tro lavet af lyng, revling og mosepil, og står stille og roligt og tørrer ind mens lyset svinder og dagene bliver kortere og kortere. Indtil vi når til vintersolhverv, hvor den knastørre buket futtes af med en voldsom sprutten! Men ikke i år . For i år druknede en god del af ferien i regn. Og det at lave en buket til minde om sommeren var ikke rigtigt dét der var brug for...det var lissom traumatisk nok i forvejen. Men nu mangler buketten. Så ingen futten af i år. I stedet er det med at nyde alle lysene rundt om i de små hjem og byens gader og stræder. Ikke mindst her i juletiden - glædelig jøl og snart glædelig jul!

Det er nu nogle uger siden vi så græskar overalt. Halloween. Efterår... Nu er vi videre - det er julen der står for døren. Og det er så også nu, jeg kan prøvesmage årets syltede græskar! Jeg elsker dem! Sur-søde, med tilpas "knas" og superflot farve. Naboen har igen været så generøs at sponsorere et af de hersens halloween-græskar. Jeg har prøvet at sylte "rigtige" gammeldags græskar, men jeg synes faktisk ikke de er lige så gode. Formentlig fordí kødet er tyndere - de bliver ikke så ensartede sprøde, men i stedet mere hårde i det. I år har jeg prøvet en ny opskrift - og nu hvor jeg har smagt på varen kan jeg sige: det er den bedste jeg har prøvet! Man starter med at lade stykker med græskar trække i et døgns tid (se lagen nedenfor). Det er klart en fordel hvis stykkerne har nogenlunde samme størrelse og facon. Opskriften er til 1 kg renset græskar. Et tip fra Fru Plum: Brug en sauterpande når du koger græskaret - det er meget nemmere at fiske stykkerne op når ...

Det er ikke kun gaver, der skal pakkes ind på denne tid af året. De planter der er henvist til en placering ude i kulden i deres potter skal også pakkes lidt ind. Ikke strengt nødvendigt, men jeg har en tro på at det hjælper på overlevelsesraten - og i hvert fald kan jeg se, at de bliver kick-startet lidt i foråret på denne måde. Først sættes en kant af gran - gerne nogle lange, buskede grene der kommer godt op i højden Så fyldes "skålen" med blade - helst bøgeblade, for de tørrer bare ud uden at give sig til at rådne med det samme. Det er jo ikke meningen, at det skal blive til en smattet kage omkring planten, men derimod skal bladene ligge løst - ligesom dunene i en lækker dyne! Så skal overfrakken på! Der draperes en fiberdug ud over hele herligeden, som dernæst snøres godt ind. Det sidste er vigtigt når man ved hvordan en storm og såmænd også bare den "almindelige" vestenvind kan flå alt fra hinanden. Så det gælder om, at der ikke er et lille hul ell...

Vidste du, at et af de 10 mest betydningsfulde arkitekturværker i Danmark er et HAVEANLÆG? Det blev afgjort, da man formulerede den danske kulturkanon og placerede Mariebjerg Kirkegård på listen. Var forbi en søndag eftermiddag her i november med mit kamera. Anlægget er tegnet af en af Danmarks største landskabsarkitekter, G. N. Brandt og har inspireret til masser af andre kirkegårde rundt om i landet, ja såmænd også udenfor landets grænser. Det er ved første øjekast en kirkegård som så mange andre. Men dét, der adskiller den er, at den fra start af er anlagt med en overordnet struktur af alleér og stier, der danner ramme om en række meget forskellige haverum, hver med sine egne karakteristika. Nogle af de oprindelige alleer er nu nedlagt som adgangsveje og ligger i stedet tilbage som lidt mystiske grønne rum - uden egentlig funktion. Men måske smukkere og stærkere end før? Rammerne af alleer og hække blev anlagt fra start af i årene fra 1926-1936 og danner nu velvoks...