HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Så blev det solhverv og nu kan vi se frem til lysere tider! Dejligt - og hvor er det fantastisk at det slet ikke kan mærkes at vi er SÅ tæt på foråret. Misforstå mig ikke - jeg elsker vinteren - men det er nu rart at den varer så kort tid som muligt. Derfor er det fantastisk at vi nu har lavet vores lille solhvervsritual: afbrændingen af sommerbuketten! Det er efterhånden en tradition at jeg i højsommeren laver en lille buket. Typisk af lyng, revling og mosepil som findes omkring sommerhuset på Rømø, hvor vi har holdt sommerferie i mange år efterhånden. Nu har vi så futtet den af i pejsen og dermed sagt farvel til sommeren og året 2014. Men også gjort os parat til noget nyt....bring it on!

NU er det snart jul for alvor! Der er ikke mange dage til at det kuliminerer og som sædvanligt har jeg lavet lidt juledekorationer. Eller...ikke helt som jeg plejer, for i år er de faktisk lavet for flere uger siden, og står nu klar i sommerhuset...og venter. De er noget mere enkle end de plejer, og næsten kun lavet af dele vi har samlet i haven eller naturen. Og ingen lys! Synes simpelthen det er for farligt, så de må stå ved siden af.

Der er julepynt - og så er der JULEPYNT! Det er længe siden jeg selv har klippet og flettet julehjerter og den slags - dels er vi ved at have nok af den slags, dels er der bare så lidt tid til det. Og så støder man jo også på nogle kunstnere, som bare er SÅ meget bedre til at få kreeret fine juleskatte end man selv er, som man kan købe pynten af - og sådan én er Jette Frölich. De sidste par år har hun bla. udstillet sine kollektioner på Schæffergården i Jægersborg og det gamle jagtslots sale danner de perfekte rammer til hendes fine, lette og delikate julestads. De seneste år er tingene blevet mere og mere raffinerede, i takt med at Frölich skærer mere og mere ind til benet. Hun er jo især kendt for hendes 3-dimentionelle elementer skåret ud i metalfolie og papir, og tidligere var hendes ting kendetegnet ved masser af små, små detaljer. Det er der stadig, men hun bestræber sig på at få figurerne designet så perfekt at øjet og hjernen selv tilføjer en masse detaljer. I øjebli...

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter? Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til...  Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med hå...

Jeg anlagde et nyt bed her i foråret; nu skulle en del af terrassen ofres til fordel for mere jord og planter. Tror vist godt vi kan sige, at jeg ikke har fortrudt den beslutning et eneste sekund – måske kun at jeg ikke har gjort det for længe siden! Anledningen var egentlig, at der var nogle planter der fortjente lidt bedre placering – bl.a. i erkendelse af at alt efterhånden har vokset sig så tæt, at det begynder at blive en udfordring at få lys nok til alle planter. Desuden kunne vi godt udnytte pladsen bedre, så der var mulighed for lidt flere forskellige oplevelser i den lille have. Ud af de overvejelser opstod et firkantet bed i slutningen af maj måned foran det gamle æbletræ. Det har givet en rigtig fin krog hvor man naturligt søger hen for bare at sidde lidt – og bare kigge – lytte til fuglene – eller få en tår kaffe i morgensolen. Bedet er tænkt til primært at blive domineret af Solhat og Violfrøstjerner. Jeg synes de to klæder hinanden så godt: Solhattens svæven...

Aarhus Festuge er en årlig tilbagevende begivenhed i - ja, Aarhus... I år har "byfesten" 50 års jubilæum og som det næsten er blevet tradition har man valgt at omdanne flere af byens rum med midlertidige installationer. En af dem - og i mine øjne den mest vellykkede - er Kristine Jensens projekt, Park Paseo. Hun har bundet to parker sammen; Rådhusparken og Musikhusets have, der til dagligt er adskilt af den temmelig trafikkerede Frederiks Alle. Men her i festugen er der etableret en oval bænk omkranset af en promenade, der lægger sig på tværs af vejen og fanger en bid af hvert parkrum. Trafikken skærer sig igennem figuren, men opleves ikke som så stor en barriere når man føler sig som en del af det der foregår "på den anden side". Promenaden og bænken er beklædt i hvidt skinnende tekstil og er i sig selv et markant indslag, men det rigtigt spektakulære er de 15.000 asters i lilla toner og hvidt, der danner en fantastisk farverig indre del af ovalen! Det er et ...

Der findes folk der ikke bryder sig om snaps. Det er sandt! Og så findes der dem der kan lide/drikke/nedsvælge NOGLE snapse. Porsesnapsen er en sådan snaps, der gerne tolereres af de fleste. Hvorfor mon? Den smager af noget, har en blød, rund fylde med nogle smagsnuancer der kan minde lidt hen ad lakrids, tobak og i den boldgade. Den er på ingen måde neutral, men kan sagtens træde i baggrunden når den blandes med andre smage. Derfor indgår den også i mange dram/bjesk opskrifter, fordi den giver en behagelig dybde til snapsen. Den går til det meste, lige fra sildemaden til stegtflæsk eller en godt lagret ost. Den er med andre ord genial! Heldigvis er den også meget nem at lave - det forudsætter selvfølgelig at du har adgang til planten. Den vokser på heder, sumpede områder og i åbne krat. Og så vokser den også i min have: jeg har ganske enket købt en plante i planteskolen så nu er jeg helt selvforsynende, for det er ganske lidt man skal bruge. Porsen er en lille busk der er nem at k...