Gå videre til hovedindholdet

En midlertidig have - Park Paseo

Aarhus Festuge er en årlig tilbagevende begivenhed i - ja, Aarhus... I år har "byfesten" 50 års jubilæum og som det næsten er blevet tradition har man valgt at omdanne flere af byens rum med midlertidige installationer. En af dem - og i mine øjne den mest vellykkede - er Kristine Jensens projekt, Park Paseo.


Hun har bundet to parker sammen; Rådhusparken og Musikhusets have, der til dagligt er adskilt af den temmelig trafikkerede Frederiks Alle. Men her i festugen er der etableret en oval bænk omkranset af en promenade, der lægger sig på tværs af vejen og fanger en bid af hvert parkrum. Trafikken skærer sig igennem figuren, men opleves ikke som så stor en barriere når man føler sig som en del af det der foregår "på den anden side". Promenaden og bænken er beklædt i hvidt skinnende tekstil og er i sig selv et markant indslag, men det rigtigt spektakulære er de 15.000 asters i lilla toner og hvidt, der danner en fantastisk farverig indre del af ovalen! Det er et fabelagtigt syn - specielt her i det blege sensommerlys.

Det er utroligt hvad sådan en geometrisk figur kan gøre: instinktivt slår folk sig ned på græsset på INDERSIDEN af ovalen - man søger naturligt ind i det trygge indre rum, mens man også helt naturligt slendrer afsted på promenaden - selvom man ligeså godt kunne gå i alle andre retninger - men man lader sig styre af det markerede gulv.



Materialerne er ikke så lødige... da det jo en midlertidig ting er det hele lavet af krydsfiner og den slags kunststof bigbags er lavet af. Og netop fordi det er midlertidigt er det som når kirsebærtræerne blomstrer - man må nyde det mens det er der! Og nu er festugen ovre og snart er det hele fjernet igen - men mange tak for oplevelsen mens det varede!


Kommentarer

  1. EJ jeg må skamme mig, skulle havde været forbi og se dette overdådige skue. Men man kunne håbe at folkene i vej og park samt deres chefer ville bemærke effekten på byen rum, og måske ville prøve at skabe noget bedre i resten af Århus. Fordi en by i blomst kan man ikke kalde vores Århus...ikke endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aarhus ligner vist de fleste andre byer på det punkt...desværre. Blomster er blevet en luksus de færreste kommuner tillader sig, fordi de selvfølgelig kræver mere pleje end en græsplæne - eller asfalt. Vil ved lejlighed vise hvad Lyngby-Taarbæk Kommune har gjort med plantekummer de seneste sæsoner, et eksempel man kunne lære af.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …