Gå videre til hovedindholdet

Porsesnaps - kongen af kryddersnapse.

Der findes folk der ikke bryder sig om snaps. Det er sandt! Og så findes der dem der kan lide/drikke/nedsvælge NOGLE snapse. Porsesnapsen er en sådan snaps, der gerne tolereres af de fleste. Hvorfor mon? Den smager af noget, har en blød, rund fylde med nogle smagsnuancer der kan minde lidt hen ad lakrids, tobak og i den boldgade. Den er på ingen måde neutral, men kan sagtens træde i baggrunden når den blandes med andre smage. Derfor indgår den også i mange dram/bjesk opskrifter, fordi den giver en behagelig dybde til snapsen. Den går til det meste, lige fra sildemaden til stegtflæsk eller en godt lagret ost. Den er med andre ord genial!

Heldigvis er den også meget nem at lave - det forudsætter selvfølgelig at du har adgang til planten. Den vokser på heder, sumpede områder og i åbne krat. Og så vokser den også i min have: jeg har ganske enket købt en plante i planteskolen så nu er jeg helt selvforsynende, for det er ganske lidt man skal bruge. Porsen er en lille busk der er nem at kende på de pagajformede blade med de let takkede kanter. Hvis du er i tvivl gnider du bare lidt på et blad: de er smækfyldte med æteriske olier, som dækker dine fingre i fedtet, men velduftende, grønbrun olie. Nogle bruger raklerne i foråret. Har jeg ikke prøvet, for jeg er lidt varsom med at lege med store mænder pollen af hensyn til allergi.
Man kan lave en "færdig" snaps, men som sædvanlig laver jeg en essens, som så fortyndes efter lagring. Meget nemmere at styre smagen på den måde. Til en halv flaske essens bruger jeg: ½ flaske Brøndum Klar og en god håndfuld blade. Op i et glas med det hele, lad det trække i 5-7 dage, filtrer, og så gælder det om at lade essensen stå og lagre. Man kan godt drikke den på dette tidspunkt, men smagen bliver bedre hvis du venter mindst en måned.

Blandingsforholdet er ca. 1:6 - men det afhænger selvfølgelig af smag og behag!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Kvæder og kvædebrød

Har altid elsket kvæder...også lang tid før jeg vidste hvad det var for noget. Kan huske hvordan jeg som barn stoppede et ganske bestemt sted på ruten hjem fra skole. For her var der et helt bed med japanske kvæder som sendte sin fine duft ud over fortovet og indfangede mig der.

Senere har jeg startet julen med at stå ved den tyrkiske grønthandler og nøje udvælge mig de største og flotteste kvæder, som i flere uger har fået lov at dufte i stuen fra et fad på bordet. Og så opdagede jeg at man jo kunne lave lækre spiselige ting af de forunderlige, gule frugter: Marmelade, gele og kvædebrød.

Kvæden er et lidt "busket" træ som i foråret kan vise en overdådighed af blomster (der er forskellige farver afhængig af sorten). Frugterne minder om gule æbler eller pærer i formen (igen afhængig af sorten) og er ofte dækket af et fint dunet lag.


















Man kan som sagt lave dejlige sager af kvæder. Kvædebrød er ret genialt, for her udnytter man både duften, smagen, farven og kvædens store indhol…