Gå videre til hovedindholdet

Julepynt i en særlig klasse

Der er julepynt - og så er der JULEPYNT! Det er længe siden jeg selv har klippet og flettet julehjerter og den slags - dels er vi ved at have nok af den slags, dels er der bare så lidt tid til det. Og så støder man jo også på nogle kunstnere, som bare er SÅ meget bedre til at få kreeret fine juleskatte end man selv er, som man kan købe pynten af - og sådan én er Jette Frölich.


De sidste par år har hun bla. udstillet sine kollektioner på Schæffergården i Jægersborg og det gamle jagtslots sale danner de perfekte rammer til hendes fine, lette og delikate julestads. De seneste år er tingene blevet mere og mere raffinerede, i takt med at Frölich skærer mere og mere ind til benet.

Hun er jo især kendt for hendes 3-dimentionelle elementer skåret ud i metalfolie og papir, og tidligere var hendes ting kendetegnet ved masser af små, små detaljer. Det er der stadig, men hun bestræber sig på at få figurerne designet så perfekt at øjet og hjernen selv tilføjer en masse detaljer. I øjeblikket er hun meget optaget af feer og juleroser - lette, luftige i sølvfolie og kalkepapir.
Feens ansigt har lige præcis de rette konturer ...så man kan da se en øjenvippe, ikke? Og en lille tå?

Hvor:
Schæffergården, Gentofte,
http://www.schaeffergaarden.dk/

Hvem:
Jette Frölich,
http://www.jettefroelich.dk/

Hvornår:
Frem til 21.december 2014. 
Gratis adgang.

Kommentarer

  1. I kan rigtig derover på Sjælland, men undgå at drømme lidt kan jeg ikke. Det virker som om der kommer flere og flere af disse gennemarbejdede installationer i vores "julestuer" det skiller i hvert fald det helt industrielle plastic/bling i butikkerne fra det håndværksmæssigt tilvirkede kvalitet, og langtidsholdbare.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er tydeligvis lavet af en kunstner - ingen tvivl om det! Og så må jeg sige at den lethed og elegance der er i denne slags pynt også virker ret tiltalende - især som kontrast til butikkernes farvestrålende nisseinferno.

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …