HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter? Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til...  Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med hå...

Jeg anlagde et nyt bed her i foråret; nu skulle en del af terrassen ofres til fordel for mere jord og planter. Tror vist godt vi kan sige, at jeg ikke har fortrudt den beslutning et eneste sekund – måske kun at jeg ikke har gjort det for længe siden! Anledningen var egentlig, at der var nogle planter der fortjente lidt bedre placering – bl.a. i erkendelse af at alt efterhånden har vokset sig så tæt, at det begynder at blive en udfordring at få lys nok til alle planter. Desuden kunne vi godt udnytte pladsen bedre, så der var mulighed for lidt flere forskellige oplevelser i den lille have. Ud af de overvejelser opstod et firkantet bed i slutningen af maj måned foran det gamle æbletræ. Det har givet en rigtig fin krog hvor man naturligt søger hen for bare at sidde lidt – og bare kigge – lytte til fuglene – eller få en tår kaffe i morgensolen. Bedet er tænkt til primært at blive domineret af Solhat og Violfrøstjerner. Jeg synes de to klæder hinanden så godt: Solhattens svæven...

Aarhus Festuge er en årlig tilbagevende begivenhed i - ja, Aarhus... I år har "byfesten" 50 års jubilæum og som det næsten er blevet tradition har man valgt at omdanne flere af byens rum med midlertidige installationer. En af dem - og i mine øjne den mest vellykkede - er Kristine Jensens projekt, Park Paseo. Hun har bundet to parker sammen; Rådhusparken og Musikhusets have, der til dagligt er adskilt af den temmelig trafikkerede Frederiks Alle. Men her i festugen er der etableret en oval bænk omkranset af en promenade, der lægger sig på tværs af vejen og fanger en bid af hvert parkrum. Trafikken skærer sig igennem figuren, men opleves ikke som så stor en barriere når man føler sig som en del af det der foregår "på den anden side". Promenaden og bænken er beklædt i hvidt skinnende tekstil og er i sig selv et markant indslag, men det rigtigt spektakulære er de 15.000 asters i lilla toner og hvidt, der danner en fantastisk farverig indre del af ovalen! Det er et ...

Der findes folk der ikke bryder sig om snaps. Det er sandt! Og så findes der dem der kan lide/drikke/nedsvælge NOGLE snapse. Porsesnapsen er en sådan snaps, der gerne tolereres af de fleste. Hvorfor mon? Den smager af noget, har en blød, rund fylde med nogle smagsnuancer der kan minde lidt hen ad lakrids, tobak og i den boldgade. Den er på ingen måde neutral, men kan sagtens træde i baggrunden når den blandes med andre smage. Derfor indgår den også i mange dram/bjesk opskrifter, fordi den giver en behagelig dybde til snapsen. Den går til det meste, lige fra sildemaden til stegtflæsk eller en godt lagret ost. Den er med andre ord genial! Heldigvis er den også meget nem at lave - det forudsætter selvfølgelig at du har adgang til planten. Den vokser på heder, sumpede områder og i åbne krat. Og så vokser den også i min have: jeg har ganske enket købt en plante i planteskolen så nu er jeg helt selvforsynende, for det er ganske lidt man skal bruge. Porsen er en lille busk der er nem at k...

En kniplingehave…hvordan skulle sådan én se ud? I Tønder har de en have anlagt over temaet kniplinger. Når det lige skulle være dét, der skulle være det styrende for designet, så skyldes det, at haven er en baggård til Drøhses Hus – et smukt, gammelt barokhus fra 1672. Huset rummer i dag en stor samling og udstilling af kniplinger. (Skulle der være én der ikke lige ved hvad en knipling er, så er det et tyndt og fint stykke stof, der er lavet ved at binde tynde, tynde tråde sammen med bitte små knuder så det danner et fintmasket net. Man kan så lave knuderne så der opstår større eller mindre huller eller små løkker og lave mønstre ved at variere tykkelsen af tråden). Haven har fået en belægning af røde, sekskantede teglfliser. Nogle fliser har fået en kant af hvid glasering, mens andre er helt dækkede. Til sammen danner de det, der svarer til tylbunden i et stykke kniplingestof og det LIGNER faktisk en knipling rigtigt godt når man ser belægningen lidt oppefra! I en Tønder...

Vi er jo godt på vej mod sensommeren, men netop derfor er det ekstra dejlig når haven hvisker: "Der kommer mere..." Sådan synes jeg bestemt jeg hører den sige når jeg her i starten af august kan plukke en håndfuld jordbær OG nyde at der er masser af nye bær på vej - og endda flere blomster! Det er sorten Fragaria 'Ostara', som kan levere bær helt ind i november hvis man er heldig... Fortsat god sommer derude - nyd det!

Det er sommer og alt må godt være lidt enkelt og nemt - også når det gælder mad og drikke. Samtidigt er det jo skønt når man kan bruge de ting som naturen stiller til rådighed netop nu, hvor sommersæsonen nok er ved at toppe. Det gælder feks. snaps af Strandmalurt som i øjeblikket står og lyser i strandengene med sine stålgrå blade og kviste nogle hundrede meter fra vores have. En underlig voksagtig plante der ikke gør meget væsen af sig, men som er ret effektfuld i snaps. Og her behøver vi ikke lade den trække i måneder inden vi kan nyde resultatet - nej, vi taler blot timer, du! Du behøver blot en enkelt kvist til en ½ flaske Brøndum Klar (det er som altid det jeg bruger til snaps). Lad det trække. Nu kan du så regulere smagen alt efter hvor længe de lader den stå. Efter 12 timer er den drikkeklar, men efter 24 timer er den mere blød og afrundet i smagen med flere nuancer. Herefter vinder den til gengæld ikke ved at trække yderligere - efter min smag. Farven er let grøn...