HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

...for det er RIGTIGT svært ikke at forsøge at tage hul på havelivet. Vi ved jo hvordan det lige pludseligt går meget stærkt og hvordan der altid er et eller andet man ikke lige nåede. Så måske man kan forberede sig lidt? Det er jo stadig tidligt... men da frøpakken med Kæmpe Skælhoved, Cephalaria gigantea, dumpede ind ad døren, så blev jeg da nødt til at så dem. De er jo en af de stauder man kan så hele året - faktisk er jeg måske lidt sent ude? Nu er de i hvert fald sået i potter og sat på altanen. Har ikke haft Skælhoved før, men så den for nogle år siden i haven i Hune. Blev meget betaget af den, men fik ikke gjort mere ved det. Men så var der er en artikel i HAVEFOLKET der fristede her i vintermørket og der var ikke andet at gøre end lade sig lokke og bestille frø hjem. Nu er det så bare at vente...

Vi leder vist alle efter tegn på foråret? Og her i hækken gemmer der sig nogle små kække frækkerter, som nægter at lade sig styre af at kalenderen siger "vintermåned". Godt nok hedder de vintergækker, men for mig betyder de altså forår. Ja tak! Lyset er på vej og det er foråret og havelivet også.

Med vadehavet lige ved er vi vant til at holde øje med vandstanden. Men at der skulle blive oversvømmelse i plantekasserne havde jeg ikke lige set komme. Det er jo ellers så skønt med det milde vejr. Men det har bestemt også sine bagsider. På denne tid af året plejer vi at have frost og ofte også sne. Sådan er det ikke i år og det har givet mig en lille udfordring jeg ikke har haft før: mine plantekasser er ved at drukne! Det er jo ikke en naturlig måde for planter at vokse på og som sædvanligt er der en pris man må betale hvis man laver kunstige systemer. Lige nu er det, at der kommer ALT for meget væde ned fra oven! Tidligere år har det ikke været det store problem, for jord og vand i kasserne plejer at være bundfrosset til langt ind i foråret. (Det er jo i princippet en kæmpe køletaske). Så overskydende vand plejer bare at rende af – men ikke i år. Så da jeg konstaterede at løg og jordbær (det er det, der bor i kasserne pt.) stod og soppede i vand måtte vi i gang med en redni...

Husker du sommeren? Jeg gør! Og noget af det bedste fra haven i 2013 var mit møde med Kæmpe Jernurt, Verbena bonariensis. Finesse  - en fantastisk plante, der blomstrede længe, længe ind i efteråret. Ydermere var det planter jeg selv havde frembragt! Oh fryd, at se de små spirer bryde frem og vokse sig store. Meget store. De skal da også have en plads i haven i år. Jeg har derfor taget hul på det nye haveår med at få sået nogle frø, da de jo også skal stratificeres - have kulde. Og det har vi da nu udenfor! Kæmpe Jernurt har fået følgeskab af nogle hvide Klokkeranke, Cobaea scandens, og ikke mindst nogle staudevalmuer Papaver orientale : de hvide Royal Wedding. Nu står de alle på altanen og fryser. Har også forsøgt mig med et andet frøprojekt! På nettet har jeg set folk dyrke frø i tomme plastflasker, hvor man på sne dig vis kan lave e t lille selvvandingssystem. Det har jeg så kombineret med en anden ide jeg har set, hvor flasken bruges som et lille drivhus. I mit fla...

I år vil jeg igen forsøge mig med lidt frøsåning. Det er ikke uden udfordringer når man de fleste af ugens dage bor i en lejlighed på 3.sal... men bestemt ikke umuligt. Sidste år lærte jeg at LYS skal der til. Ikke kun for at få frøene til at spire, men også for at undgå alt for ranglede planter. Så nu har jeg investeret i en lysanordning fra Nelson, som kan supplere dagslyset lidt - ikke kønt, men bliver bestemt spændende at følge de små planters udvikling. Jeg lærte også, at jeg skal være mere modig når det gælder at prikle de små frøplanter om. De må ikke blive for store inden den øvelse gennemføres. Nu er der også bestilt frø - selvfølgelig alt for mange slags og alt for store mængder. Men det er bare for nemt og fristende når man handler på nettet. Og hvis det lykkes med at få planter ud af det har man jo også sparet en masse penge. (Det er i hvert fald det den lokkende stemme siger når der trykkes på "køb" knappen). Fortsat god lørdag - men ho...

Det plejer at være en fast begivenhed i slutningen af november/først i december: at få filtreret årets høst af valnøddesnaps. Men som så meget andet i denne vinter skete det ikke lige på det sædvanlige tidspunkt... men nu er det gjort! Valnødderne fik følgeskab af blåbærsnapsen - et eksperiment med tørkeskadede blåbær fra haven. Læs mere om den sag her . Når man håndterer valnødderne er det en god ide at lade projektet foregå i vasken, for de farver..MEGET. Det er garvesyren der simpelthen gør væsken næsten umulig at få af hænder og tøj. I sin nuværende tilstand ligner de kvarte valnødder noget fra en gyserfilm, og havde der været børn tilstede ville jeg straks have bildt dem ind at det var flækkede musehjerner - det ligner det nemlig. Nødderne har soppet rundt i klar Brøndum i 3-4 måneder og i den tid har valnødderne forvandlet akvavitten til en sort, olieagtig - men velduftende - essens. Den kan nu fortydes op til 8-10 gange (afhængig af hvor stærk du kan lide din kryddersnaps...

Gråt og koldt og klamt. Så nu har jeg taget hul på vinterlæsningen og er startet med Tom og Sue Stuart-Smiths ”The Barn Garden”.  Som glad haveamatør er der en særlig fornøjelse i at se hvordan en af Englands helt store havearkitekter har grebet havedyrkningen an, når han er på hjemmebane i privaten. Bogen er nemlig en beskrivelse af Toms barndomshjem, som han nu har overtaget fra hans forældre. På den måde bliver det også historien om hvordan han er blevet præget i sin barn– og ungdom og hvordan havekunsten på det tidspunkt fik overtaget hans liv. Haven er i udgangspunktet anlagt af hans forældre, men som tiden går og han selv bruger haven som eksperimentarium, bliver haven udvidet mere og mere – ja, faktisk bliver det omkringliggende landskab også bearbejdet til en slags udvidelse af haven med bl.a. en ”prærie” og en ”eng”.  Så er det jo heldigt at haven er anlagt på en gård med rigeligt med areal tilknyttet – og bogen beskriver også denne forvandling fr...