Gå videre til hovedindholdet

Vintergækker - så er foråret på vej

Vi leder vist alle efter tegn på foråret? Og her i hækken gemmer der sig nogle små kække frækkerter, som nægter at lade sig styre af at kalenderen siger "vintermåned". Godt nok hedder de vintergækker, men for mig betyder de altså forår. Ja tak! Lyset er på vej og det er foråret og havelivet også.
















































Kommentarer

  1. De små hvide vintergækker er den sødesste forårsbebuder. Og så er det jo også snart tid til gækkebreve, desværre er det en smuk tradition der ikke er så meget ind mere.
    De bedste havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda,
      Nej, gækkebrevskrivning er der ikke meget af - heller ikke hos mig, selv om det jo er en passende anledning til at dele de små forårsbebudere med andre! Men jeg tror jeg i hvert fald vil høste nogle og lægge i pres, så ser vi hvordan de skal anvendes.
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. De ynder åbenbart at gemme sig under hækkene. Mon det er, fordi vi ikke roder i jorden der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie,
      Jeg kan sige at disse er plantet der, for jeg har selv sat dem! Her kan de nemlig stå i fred og ro og pynte op indtil hækken får blade - man må deles om pladsen her hos mig! :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Jeg har også sat vintergækkerne i hækkene. Måske fordi et af mine vintergækkeminder er en hæk på vej til skole, hvor der stod tæt med vintergækker og hvor man liiiige kunne snige sig til at plukke et par stykker

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, sådanne minder har jeg også! Og så hjem og sætte gækkerne i et vandglas - men på en eller anden måde så de bare ikke ud af så meget, som de stod der. Pyntede nok mere i hækken...
      God weekend fra Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…