Gå videre til hovedindholdet

Vintergækker - så er foråret på vej

Vi leder vist alle efter tegn på foråret? Og her i hækken gemmer der sig nogle små kække frækkerter, som nægter at lade sig styre af at kalenderen siger "vintermåned". Godt nok hedder de vintergækker, men for mig betyder de altså forår. Ja tak! Lyset er på vej og det er foråret og havelivet også.
















































Kommentarer

  1. De små hvide vintergækker er den sødesste forårsbebuder. Og så er det jo også snart tid til gækkebreve, desværre er det en smuk tradition der ikke er så meget ind mere.
    De bedste havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda,
      Nej, gækkebrevskrivning er der ikke meget af - heller ikke hos mig, selv om det jo er en passende anledning til at dele de små forårsbebudere med andre! Men jeg tror jeg i hvert fald vil høste nogle og lægge i pres, så ser vi hvordan de skal anvendes.
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. De ynder åbenbart at gemme sig under hækkene. Mon det er, fordi vi ikke roder i jorden der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie,
      Jeg kan sige at disse er plantet der, for jeg har selv sat dem! Her kan de nemlig stå i fred og ro og pynte op indtil hækken får blade - man må deles om pladsen her hos mig! :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Jeg har også sat vintergækkerne i hækkene. Måske fordi et af mine vintergækkeminder er en hæk på vej til skole, hvor der stod tæt med vintergækker og hvor man liiiige kunne snige sig til at plukke et par stykker

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, sådanne minder har jeg også! Og så hjem og sætte gækkerne i et vandglas - men på en eller anden måde så de bare ikke ud af så meget, som de stod der. Pyntede nok mere i hækken...
      God weekend fra Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …