Opslag

Viser opslag med etiketten vintergæk

Gæk, gæk, gæk

Billede
Påske og tid til gækkerier. Fik i tide høstet nogle vintergækker og lagt i pres (Camilla Plums bog om køkkenhaven viste sig egnet). Fik også - med stor, barnlig fornøjelse - klippet gækkebreve og sent afsted. Det er rigtig nok længe siden jeg har fået det gjort, men nu skulle det være! Og det lykkedes. Men jeg blev gættet. Faktisk med det samme. Men havde nu heller ikke gjort store forsøg på at være anonym... Du kan læse mere om gækkebreve her på Linda's blog Casa Asti. Rigtig god påske til Jer alle!

Vintergækker - så er foråret på vej

Billede
Vi leder vist alle efter tegn på foråret? Og her i hækken gemmer der sig nogle små kække frækkerter, som nægter at lade sig styre af at kalenderen siger "vintermåned". Godt nok hedder de vintergækker, men for mig betyder de altså forår. Ja tak! Lyset er på vej og det er foråret og havelivet også.

Liv derude

Billede
I øjeblikket hungrer vi efter de mindste tegn på forår. Men jeg lover jer - nu går det fremad og jeg kan bevise det! Under de visne kviste og blade er der masser af stædigt liv, der trodser frosten og de mørke timer. Det skal nok bliver sol og sommer, og inden det: et dejligt forår! Her ses vintergækker i hækken, små skud af tete a tete, spæde akelejer og starten på det der bliver meterhøje stokroser: